Indholdsfortegnelse

Dette dokument indeholder en detaljeret gennemgang af relevante standarder og best practices til brug for indsamling, behandling og distribution af geodata, herunder i forbindelse med opbygning af digitale forvaltningsløsninger. Dette understøtter interoperabilitet mellem data og systemer, så data kan anvendes og genbruges på tværs.

Målgruppe

Dette dokument er primært målrettet udviklere og arkitekter med ansvar for data og systemer i en forretning, som bygger på stedbestemmelse. Denne målgruppe har brug for praktisk viden om, hvilke standarder og best practices der er nødvendige og anvendelige i forskellige tilfælde, og hvor og hvordan disse standarder og best practices kan tilgås.

Dette dokument er også målrettet dem der har det overordnede ansvar for en forretning, som bygger på stedbestemmelse. Denne målgruppe har brug for at have et overblik over standarder til brug i f.eks. kravspecikationer mv.

Baggrund

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Digitaliseringsstyrelsen udgav i 2020 Vejledning om geografi i lovgivningen [VEJ nr 9428 af 06/07/2020]. Vejledningen indeholdt bilaget Anbefalede standarder ved etablering af geodata. Standarderne kan nemlig være relevante at anvende i forbindelse med anvendelse af geografi i lovgivningen, særligt i forhold til den metode til stedbestemmelse i lovgivningen hvor der henvises til et register.

Siden hen har Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udgivet Anbefalede standarder for geodata som en selvstændig publikation. Det gør indeholdet lettere tilgængeligt, læsevenligt og mindre kompliceret at opdatere. Og det kan bedre anvendes i anden kontekst end retsgeografi. Vejledning om geografi i lovgivningen udkom i en ny version i 2023 [VEJ nr 9780 af 13/10/2023] og henviser nu til Anbefalede standarder for geodata.

Læsevejledning

Dette dokument er opbygget på følgende måde:

  1. Det første afsnit beskriver de lovgivningsmæssige rammer for indholdet og de to centrale standardiseringsorganisationer i geodatadomænet, som de behandlede dokumenter primært kommer fra.

  2. Det andet afsnit er en gennemgang af de relevante dokumenter, delt op i emnekategorier, og følger følgende struktur:

    Emnekategori

    Introducerende tekst til kategorien.

    Titel på standard eller best practice

    Dokumentets bibliografiske detajler.

    Beskrivelse af standard/best practice.

    Note
    		 Supplerende bemærkninger, f.eks. hvor man kan finde XML-skemaer til standarden, eller hvordan dokumentet relaterer sig til andre dokumenter.

1. Rammer for løsninger som omfatter geodata

1.1. INSPIRE-direktivet fastlægger regler for geografisk infrastruktur

INSPIRE-direktivet er fundamentet for standardisering og deling af geodata på tværs af særligt miljøforvaltninger i EU.

Forvaltning af samfundet og håndtering af kriser forudsætter adgang til geografisk information. Større sammenhæng i opgavevaretagelsen skabes ved at basere sin forvaltning på et fælles geografisk grundlag.

INSPIRE-direktivet skal tilvejebringe de nødvendige tekniske, data- og aftalemæssige strukturer, der sikrer sammenhæng og adgang til de mange værdifulde offentlige geografiske informationer, der findes i EU’s medlemslande.

Det kræver ensartethed og standardisering, og derfor fastlægger INSPIRE-direktivet en fælles ramme for alle EU-medlemslande ved at fastlægge regler og retningslinjer for komponenterne i infrastrukturen for geografisk information.

Reglerne, også kaldet for gennemførelsesbestemmelser, gælder for følgende komponenter:

INSPIRE-direktivet gennemføres via national lovgivning i de enkelte medlemslande. I Danmark sker det via Lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union, også kaldet INSPIRE-loven, lovbekendtgørelse nr. 746 af 15. juni 2017. Læs mere på den danske hjemmeside om INSPIRE, hvor man også finder vejledninger, videoer og best practice eksempler, samt artiklen [Kron14], som ovenstående tekst er baseret på.

Gennemførelsesbestemmelserne er suppleret af en række tekniske retningslinjer, der vejleder detaljeret om implementeringen, fx ved at anvise gældende standarder på området.

Retningslinjerne er ikke juridisk bindende, men har som formål at sikre reel interoperabilitet. Selve direktivet og gennemførelsesbestemmelser er forsøgt skrevet teknologineutralt. Det vil sige, at man i INSPIRE-regi kan forholde sig til og benytte sig af nye teknologier, så længe man beskriver, hvordan de er i overensstemmelse med de juridiske regler. Dette arbejde sker i INSPIRE Maintenance and Implementation Group (MIG), en ekspertgruppe nedsat af EU Kommissionen. Den fungerer som implementeringsorgan, der behandler problemstillinger knyttet til den praktiske implementering af INSPIRE-direktivet.

En del af de tekniske retningslinjer findes i gennemgangen nedenfor, under det relevante emne.

1.2. Åbne data-direktivet skaber adgang til offentlige data

Direktivet om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, også kaldet åbne data-direktivet, har til formål at skabe adgang til og forbedre kvaliteten af de offentlige data på tværs af EU. Direktivet bidrager dermed til at styrke EU’s dataøkonomi [Digi1]. Følgende seks tematiske kategorier af datasæt fastsættes af åbne data-direktivet:

  • geospatiale data

  • jordobservation og miljø

  • meteorologiske data

  • statistik

  • virksomheder og virksomhedsejerskab

  • mobilitet

Åbne data-direktivet gennemføres via national lovgivning i de enkelte medlemslande. I Danmark sker det via Bekendtgørelse af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, også kaldet PSI-loven.

1.2.1. Anvendelse af datasæt af høj værdi giver samfundsøkonomiske fordele

I tillæg til åbne data-direktivet er der vedtaget en gennemførelsesbestemmelse, Kommissionens gennemførelsesforordning 2023/1238. Den udpeger inden for ovennævnte kategorier såkaldte datasæt af høj værdi (HVD). Datasæt af høj værdi skal være gratis, maskinlæsbare og tilgængelige via API-grænseflader. De skal også være tilgængelige i form af massedownloads, hvis det er relevant.

Datasæt af høj værdi skal gøres tilgængelige efter licensen Creative Commons Public Domain Dedication (CC0) eller alternativt Creative Commons BY 4.0-licensen. En tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens må også anvendes. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler dog brugen af standardlicenser fra Creative Commons (CC) suiten af licenser. Læs Digitaliseringsstyrelsens anbefalinger om vilkår for brug af åbne offentlige data i [Digi2].

1.3. Standarder for geodata etableres i regi af ISO og OGC

De fleste globale standarder i geodatadomænet etableres i regi af International Organization for Standardization (ISO) – mere specifikt teknisk komite 211 (ISO/TC 211) – og Open Geospatial Consortium (OGC). Derfor henviser denne gennemgang primært til ISO- og OGC-standarder.

ISO- og OGC-standarder har i vid udstrækning dannet grundlag for implementeringen af INSPIRE-direktivet. Mere generelt er standarderne implementeret i en række it-produkter. Hvor der findes implementerede løsninger baseret på de nævnte standarder, vil der være et link til disse i gennemgangen.

Både ISO- og OGC-standarder ajourføres og opdateres løbende, hvorfor gennemgangen på nogle områder kan betragtes som et øjebliksbillede.

1.3.1. Om ISO-standarder

Man kan finde en oversigt over alle ISO/TC 211-standarder på komiteens hjemmeside. Nogle standarder er blevet ændret eller fejlrettet efter publikation. Mindre tillæg og rettelser er udgivet som særskilte dokumenter. Hvis der ikke står et årstal efter en standard fra ISO, vil der til enhver tid være tale om den nyeste version af den pågældende standard.

I Danmark er det udvalget S-276 Geografisk Information i Dansk Standard (DS), der deltager i ISO/TC 211.

Note

ISO-standarder skal købes hos DS.

1.3.2. Om OGC-standarder

En oversigt over alle OGC-standarder findes på OGC’s hjemmeside. En del standarder er udgivet i flere versioner i takt med, at behovene for standardisering har udviklet sig. På hjemmesiden kan man finde både den gældende version samt tidligere (og dermed tilbagetrukne) versioner.

OGC har et compliance-program, hvis formål er, at øge systeminteroperabilitet samtidigt med, at risikoen ved at vælge en ny teknologi mindskes. Man kan på OGC’s hjemmeside se, om et produkt implementerer en standard ifølge producenten, eller om det er helt konformt med standarden ifølge OGC. Det er dog ikke alle produkter, som implementerer en bestemt standard, der står på listerne. Det afhænger af, om producenterne har registreret deres produkt.

Note
 OGC-standarder er uden royalties og er offentligt tilgængelige.

2. Standarder og best practices på udvalgte områder med relation til geodata

Standarder og best practices på følgende områder er opført og beskrevet i de næste afsnit.

2.1. Begrebs- og datamodeller

Det er et arkitekturprincip i Digitaliseringsstyrelsens Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur, at gode data deles og genbruges. Det vil sige, at begreber og data skal beskrives ensartet, så de kan genbruges, og der sikres tilstrækkelig kvalitet i data til de væsentlige anvendelser af data. Princippet, om at gode data deles og genbruges, er gjort mere konkret i form af fire arkitekturregler:

  • Del og genbrug data.

  • Anvend fælles regler for dokumentation af data.

  • Giv data den kvalitet som efterspørges (se punkt om metadata).

  • Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller.

Hvis et datasæt er omfattet af INSPIRE-direktivet, skal datasættet gøres tilgængeligt for omverden i overensstemmelse med INSPIRE-reglerne, og det indebærer, at datasættet (også) skal udstilles på en måde, så det følger INSPIREs dataspecifikationer - som bl.a. indeholder datamodeller for det relevante tema. Uanset om et datasæt er omfattet af INSPIRE-direktivet eller ej, så bør man bruge INSPIREs datamodel for det relevante tema som inspiration ved udarbejdelse af nye datamodeller.

2.1.1. Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur

DIGITALISERINGSSTYRELSEN. Den digitalt sammenhængende offentlige sektor. Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur. Version 1.0. juni 2017. Tilgængelig på: https://arkitektur.digst.dk/node/1175

Dokumentet beskriver arkitekturprincipper og –regler, som understøtter en sammenhængende digitalisering af den offentlige sektor.

2.1.2. Fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering

DIGITALISERINGSSTYRELSEN. Fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering. Version 2.1.1. 2 august 2021. [Set 5 oktober 2023]. Tilgængelig på: https://arkitektur.digst.dk/node/1091

Dokumentet sætter regler for begrebsmodeller og datamodeller, så data forstås korrekt og passer sammen, når de anvendes på tværs af myndighedernes forskellige processer og it-systemer. Modelreglerne skal bl.a. sikre, at der anvendes samme modelleringssprog, at begreber og data er navngivet entydigt og meningsfuldt, og at begreber og data er defineret fyldestgørende.

Note

Modellering efter modelreglerne understøttes af en vejledning og et sæt værktøjer.

I høj fokus skal være egenskaber som går igen i mange datasæt. Eksempler er forskellige typer datoer (forslagsdato, vedtagelsesdato, osv.) og status ifm. et objekts livscyklus.

Man skal være opmærksom på, hvordan data administreres, især hvad angår:

  • historik: egenskaber som beskriver et objekts levetid i forhold til virkningstid og registreringstid stiller store krav til det it-system, der skal holde styr på data. Se også Tid og historik.

  • sammenhæng: relationer til andre modeller forudsætter, at man i praksis kan og vil anvende de data, som de andre modeller beskriver, se også Identifikatorer.

2.1.3. DS/ISO 704 Begrebsarbejde – Principper og metoder

DS/ISO 704:2022, Begrebsarbejde – Principper og metoder

Standarden beskriver hvordan objekter, begreber, definitioner og betegnelser relaterer sig til hinanden. Den opstiller også principper for hvordan termer dannes og hvordan definitioner udarbejdes.

Note

Guide to terminology [Suon01] er en praktisk introduktion til principper og metoder for praktisk terminologiarbejde. Bogen giver praktiske eksempler på, hvordan man udarbejder definitioner.

2.1.4. DS/ISO 19103 Konceptuelt modelleringssprog

DS/ISO 19103:2015, Geografisk information - Konceptuelt modelleringssprog

Denne internationale standard angiver regler og retningslinjer for brugen af et konceptuelt modelleringssprog inden for rammerne af geografisk information. Det valgte konceptuelle modelleringssprog er UML (Unified Modelling Language).

Målet med denne standard er UML-skemaer, der beskriver geografisk information.

Derudover beskriver denne standard begreber såsom CharacterString, DateTime, osv.

Note

Standarden anvendes i INSPIRE og som basis alle modeller der indgår i standarder fra ISO 19100-serien.

ISO/TC 211 vedligeholder og opbevarer alle UML-modeller som indgår i de forskellige ISO/TC 211 standarder i det “Harmonized Model Repository”. Det gør, at man kan bruge disse typer i sine egne geografiske datamodeller.

2.2. Identifikatorer

Et objekt skal have en entydig identifikator - som minimum unikt inden for datasættet objektet indgår i, og gerne globalt unikt - og som ikke ændres over tid. Tildeling og publicering af identifikatorer er grundlæggende for at støtte oprettelsen af links fra andre data til ens egne data og dermed for at sammensætte data på tværs af datasæt. Data udstillet gennem det fællesoffentlige grunddataprogram indeholder identifikatorer. Når et nyt register eller et nyt datasæt skal etableres, kan man finde gode råd i nedenstående dokumenter.

Ofte vil et objekt, ud over den unikke identifikator, have en eller flere forretningsnøgler, fx har en matrikel et matrikelnummer og et naturbeskyttelsesområde omfattet af Habitatbekendtgørelsen en Natura 2000-kode. Det er som regel forretningsnøglerne, som vil være omtalt i lovgivningen, hvorimod den unikke identifikator bruges til system-til-system-kommunikation.

2.2.1. Linked identifier schemes

GEOSPATIAL COMMISSION, Linked identifier schemes: Best practice guide. Version 0.3. oktober 2019. Tilgængelig på: https://www.gov.uk/government/publications/linked-identifier-schemes-best-practice-guide

Denne best practice indeholder praktiske anbefalinger i, hvordan identifikatorer skal udformes, oprettes og administreres for at gøre det let for brugerne at forstå og kombinere data fra forskellige kilder.

Note
 Der eksisterer p.t. ikke et tilsvarende dansk dokument.

2.2.2. UUID

Recommendation ITU-T X.667 | ISO/IEC 9834-8, Information technology – Procedures for the operation of object identifier registration authorities: Generation of universally unique identifiers and their use in object identifiers. International Telecommunication Union, 14 oktober 2012. ITU-T X-Series Recommendations: Data networks, open system communications and security. Tilgængelig på: http://handle.itu.int/11.1002/1000/11746

Denne ISO standard standardiserer oprettelse af “universally unique identifiers” (UUID’er).

Note
 Dokumentet er mest relevant for software der skal oprette UUID’er. Det er dog også relevant i konteksten af dette dokument, da det er vigtigt, at have en konsistent præsentation af identifikatorer, se Linked identifier schemes. Rec. ITU-T X.667 har anbefalinger ang. menneskevenlige præsentationer.

2.3. Geometrimodel og opbevaring af geodata

Geografiske data er kendetegnet ved, at der altid indgår geometriske objekter, og at disse har relationer til hinanden (topologiske relationer), fx at en bygning ligger op til en vej, eller at to veje mødes i et vejkryds beliggende i en kommune. Til at beskrive disse relationer er der brug for modeller der beskriver såvel geometriske som topologiske relationer. Disse modeller er implementeret i spatiale databaser, dvs. databaser hvori man opbevarer geodata.

2.3.1. DS/EN ISO 19107 Geometrimodel

DS/EN ISO 19107:2019, Geografisk information – Geometrimodel

Denne standard specificerer en model for beskrivelsen af de geografiske dele af geodata. Standarden omhandler vektordata og beskriver både geometrityper (punkter, linjer, flader, osv.) og topologityper (knuder, forbindelser, osv.). Den definerer også operationer til at teste topologiske relationer mellem objekter (“disjoint”, “intersects”, “contains”, osv.) og til at foretage geografiske analyser (“distance”, “buffer”, osv.). I teori kan man beskrive vektordata i n dimensioner, i praksis sker det i to eller tre rumlige dimensioner.

Note
 Standardens typer er modelleret i “Harmonized Model Repository” og kan derfor anvendes direkte i UML-modeller. Standarder dækker stort set alle mulige geometriske objekter. Man bør på forhånd at tage stilling til, om man kan nøjes med simple features (se Simple feature access - Part 1: Common architecture).

2.3.2. Simple feature access - Part 1: Common architecture

OGC 06-103r4, OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access - Part 1: Common architecture Version 1.2.1. 28 maj 2011. Tilgængelig på: http://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=25355

OGC-standarden OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access - Part 1: Common architecture (SFA-CA) omfatter en geometrimodel, inklusiv attributter, metoder og præmisser, for 0-, 1-, og 2-dimensionale geometriske objekter (punkter, linjer og flader) der eksisterer i 2-, 3- eller 4-dimensionale koordinatrum og der anvender lineær interpolation (for linjer; “linear interpolation” på engelsk) eller 2-dimensionel interpolation (for flader; “planar interpolation” på engelsk).

Det vil sige, at

  • punkter, rette linjer, polygoner med højder (z) og/eller mål (m) er omfattet

  • samlinger af ovenstående geometrier, såsom multipunkter, multilinjer og multipolygoner, er omfattet

  • kurver med ikke-lineær interpolation såsom cirkelbuer ikke er omfattet

  • 3-dimensionale geometriske figurer (figurer med rumfang) såsom kuber ikke er omfattet

  • topologityper ikke er omfattet.

Standarden er, forenklet sagt, en delmængde af 19107.

Standarden definerer repræsentationer i Well-Known Text (WKT) for de forskellige geometrityper.

Standarden er platformneutral. Implementeringen i relationelle databaser vha. SQL er specificeret i OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access - Part 2: SQL option.

Den tidligere version 1.1 af denne standard, [OGC 05-126], er en delmængde af version 1.2.1. Version 1.1 definerer 0-, 1-, og 2-dimensionale geometriske objekter der eksisterer i 2-dimensionale koordinatrum, dvs. punkter, rette linjer og polygoner uden koter og uden målinger.

Version 1.1 af standarden er også kendt som DS/EN ISO 19125-1:2006, Geografisk information – Simpel elementadgang – Del 1: Fælles arkitektur.

Version 1.1, og dermed også version 1.2.1, indeholder et afsnit “Well-known Text Representation of Spatial Reference Systems”, som definerer tekstrepræsentationer for koordinatreferencesystemer. Specifikationen af WKT for koordinatreferencesystemer er senere blevet specificeret yderlige i [OGC 01-009], også kendt som WKT 1, og senest i DS/ISO 19162, også kendt som WKT 2.

Note

WKT er bredt understøttet i GIS-applikationer.

Et eksempel på en WKT-repræsentation af en 2D-geometri i et 3D-koordinatrum, hvori den tredje dimension er den vertikale dimension (z), er:

Polygon Z ((722178.52 6178866.39 24.61,722184.83 6178880.97
24.61,722137.52 6178901.05 24.7,722135.5 6178901.91 25.01,722126.66
6178905.66 24.61,722120.48 6178891.19 24.61,722126.3 6178888.7
24.28,722178.52 6178866.39 24.61))

Extended Well-Known Text (EWKT) er en tekstrepræsentation der inkluderer en identifikator på et koordinatreferencesystem og er specificeret af PostGIS, ikke af OGC.

Et eksempel på en geometri som er ikke er gyldig er en linje med sammenfald af to på hinanden efterfølgende punkter.

Nogle algoritmer i geografiske analyser forudsætter, at de anvendte geometrier er simple. Derudover vil det ofte være et udtryk for fejl i data i forhold til realiteten, hvis en geometri ikke er simpel (fx en vej som skærer sig selv). Derfor er det ofte hensigtsmæssigt, at sætte krav om, at et datasæts geometrier skal være simple, selvom SFA-CA ikke kræver det.

Derudover kan en dataansvarlig stille krav om, at bestemte topologiregler (regler hvad angår geografiske relationer) skal overholdes, fx at objekter af en bestemt type ikke må overlappe hinanden.

Bemærk, at adjektivet “simple” i standarden anvendes i to begreber:

  • simple feature = feature with all geometric attributes described piecewise by straight line or planar interpolation between sets of points

  • simple geometry = geometry without anomalous geometric points, such as self intersection or self tangency

Dvs. simple feature ≠ feature with simple geometry.

2.3.3. Simple feature access - Part 2: SQL option

OGC 06-104r4, OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access - Part 2: SQL option. Version 1.2.1. 4 august 2010. Tilgængelig på: http://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=25354

OGC-standarden OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access - Part 2: SQL option (SFA-SQL) er en implementering af SFA-CA for relationelle databaser der understøtter Structured Query Language (SQL).

Standarden dannede basis for ISO/IEC 13249-3 (SQL/MM).

Note

Den tidligere version 1.1 af denne standard ([OGC 05-134] og [OGC 99-049]) er en delmængde af version 1.2.1.

Der bliver henvist til denne standard med forskellige forkortelser, såsom SFA-SQL, SQL/SFS og SF-SQL.

Simple features-tilgangen har fået bred accept i databasesystemer, da den er væsentligt mindre omfattende end DS/EN ISO 19107. Man skal dog være opmærksom på versionerne ved valg af et system.

2.3.4. ISO/IEC 13249-3 Database languages — SQL multimedia and application packages — Part 3: Spatial

ISO/IEC 13249-3:2016, Information technology — Database languages — SQL multimedia and application packages — Part 3: Spatial

Denne ISO/IEC standard definerer, hvordan man opbevarer og håndterer geodata i SQL-databaser. Standarden anvender en geometrimodel baseret på den specificeret i OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access (del 1, del 2) og anvender begreber fra DS/EN ISO 19107 og DS/EN ISO 19111.

Standarden definerer tre eksterne dataformater, der kan bruges til at repræsentere geometrier på en måde som ikke er afhængig af implementering: Geography Markup Language (GML), Well-Known Text (WKT) og Well-Known Binary (WKB).

Note

ISO/IEC 13249 er også kendt som SQL/MM-standarden. Den er implementeret i forskellige relationelle databaser.

Som regel er WKT og WKB godt understøttet, hvorimod man skal være opmærksom på hvilken GML-version der understøttes.

For mere information om historikken af og indholdet i SQL/MM-standarden, se f.eks. [Stol03].

2.4. Geografisk reference

For at beskrive den geografiske placering eller position af et objekt kan der enten anvendes koordinater (med tilhørende koordinatreferencesystem), eller der kan anvendes geografiske identifikatorer. Sidstnævnte kan anvendes, hvis der findes fx et stednavn, postnummer, vejnavn eller en adresse, der tilstrækkeligt nøjagtigt angiver objektets placering. Er der ikke nogle oplagte geografiske identifikatorer, kan man anvende koordinater.

2.4.1. DS/EN ISO 19111 Koordinatreferencer

DS/EN ISO 19111:2020, Geografisk information - koordinatreferencer

Dette dokument definerer den konceptuelle model til beskrivelse af henvisning med koordinater. Den beskriver de minimumsdata, der kræves for at definere koordinatreferencesystemer.

Dette dokument beskriver også det konceptuelle skema til definition af den information, der kræves for at beskrive transformationer, der ændrer koordinatværdier.

Ud over de minimale data, der kræves til definitionen af koordinatreferencesystemet eller koordinattransformationen, tillader det konceptuelle skema yderligere beskrivende information - koordinatreferencesystemmetadata - at blive leveret.

Note

DS/EN ISO 19111 (koordinater), DS/ISO 19162 (transformationer) og DS/ISO 19161 (referencesystemer) udgør tilsammen den formelle beskrivelse af det geodætiske grundlag for al geodataregistrering.

De nævnte standarder implementeres i det frie og åbne værktøj PROJ, “geodæsiens schweizerkniv”, udviklet i et åbent internationalt samarbejde.

PROJ er

  • et generisk værktøj til koordinattransformation

  • en fælles database med parametre og definitioner af “geodætiske objekter”

  • et kodebibliotek der kan bruges i tredjepartsapplikationer (og der i dag anvendes i de fleste GIS-aplikationer)

  • et “sprog”, der beskriver geodætiske transformationer

SDFE er aktiv deltager i udviklingen af PROJ, og besætter to poster, herunder formandsposten, i PROJ-styregruppen og kan derfor effektivt formidle og levere sparring omkring ønsker om yderligere funktionalitet.

2.4.2. DS/EN ISO 19112 Orientering via geografiske identifikatorer

DS/EN ISO 19112:2019, Geografisk information - Orientering via geografiske identifikatorer

Dette dokument definerer den konceptuelle model for stedbestemte referencer baseret på geografiske identifikatorer. Det opretter en generel model til rumlig henvisning ved hjælp af geografiske identifikatorer og definerer komponenterne i et rumligt referencesystem. Det specificerer også en konceptuel model for et stednavneregister.

Geografisk orientering via koordinater behandles i DS/EN ISO 19111. Imidlertid er en mekanisme til registrering af komplementære koordinatreferencer inkluderet i dette dokument.

Dette dokument gør det muligt for producenter af data at definere stedbestemte referencesystemer ved hjælp af geografiske identifikatorer og hjælper brugerne med at forstå de stedbestemte referencer, der bruges i datasæt. Det giver mulighed for at konstruere et stednavneregister på en konsistent måde og understøtter udviklingen af andre standarder inden for geografisk information.

2.4.3. DS/EN ISO 19161-1 Geodætiske referencer - Del 1: ITRS

DS/EN ISO 19161-1:2020, Geografisk information - Geodætiske referencer - Del 1: ITRS (international terrestrial reference system)

Denne standard definerer International Terrestrial Reference System (ITRS), og beskriver hvordan ITRS gøres praktisk anvendeligt og tilgængeligt (“realisering”).

Note

Realisering af ITRS sker bl.a. i form af de nationale realiseringer af ETRS89, det europæiske terrestriske referencesystem, som er grundlag for al moderne geodataregistrering på det europæiske kontinent.

ETRS89-registrering sikrer bl.a. interoperabilitet af datasæt på tværs af landegrænser, og er et krav for at være i overensstemmelse med INSPIRE-principperne.

2.4.4. Well-known text representation of coordinate reference systems

OGC 18-010r7, Geographic information - Well-known text representation of coordinate reference systems. Version 2.0.6. 13 august 2019. Tilgængelig på: http://docs.opengeospatial.org/is/18-010r7/18-010r7.html

Denne OGC-standard definerer strukturen og indholdet af tekstrepræsentationer (Well-Known Text (WKT)) for koordinatreferencesystemer og koordinattransformationer mellem koordinatreferencesystemer.

Note
 Standarden er også kendt som DS/ISO 19162:2019, Geografisk information - Læsbar tekststreng til angivelse af koordinatreferencesystemer.

2.4.5. GeoNotes

GeoNotes, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Tilgængelig på: https://sdfi.dk/vores-opgaver/geodaesi/geofaglige-publikationer

GeoNotes-serien omfatter publikationer om koordinatsystemer relevant for Danmark og Grønland, f.eks. ETRS89/UTM32 og DVR90.

2.5. Tid og historik

Virksomheder og myndigheder håndterer forskellige ting som er vigtige i deres dagligdag. Det kan være fysiske objekter (f.eks. bygninger) eller mere abstrakte begreber (f.eks. aftaler eller kunder). Disse ting betegnes forretningsobjekter.

Note
 Der skelnes mellem typer af forretningsobjekter og instanser af forretningsobjekter. F.eks. dit hus, mit hus og vores kontor er alle tre instanser af typen “bygning”. Man kan også sige at dit hus, mit hus og vores kontor er eksemplarer, forekomster eller individer af klassen, slagsen eller almenbegrebet “bygning”. “Forretningsobjekt” anvendes her som synonym for "forretningsobjektinstans".

For at en virksomhed eller myndighed kan holde styr på data om sine forretningsobjektinstanser, registreres deres repræsentationer, kaldt dataobjekter, i et informationssystem. Forretningsobjekter befinder sig i virkeligheden, hvorimod dataobjekter befinder sig i informationssystemer, og er information om virkeligheden.

Virkeligheden er i stadig forandring; et forretningsobjekt kan ændre sig og dermed befinde sig i en ny tilstand. Man kan derfor stille følgende tre spørgsmål om et forretningsobjekt:

  1. Hvordan er forretningsobjektet lige nu?

  2. Hvordan var forretningsobjektet på et givet tidspunkt i fortiden?

  3. Hvordan vil forretningsobjektet være på et givet tidspunkt i fremtiden?

Note

Når man f.eks. er interesseret i et hus’ udseende (farve, form, osv.), kan spørgsmålene formuleres som følgende:

  1. Hvordan ser huset ud lige nu?

  2. Hvordan så huset ud på et givet tidspunkt i fortiden?

  3. Hvordan vil huset se ud på et givet tidspunkt i fremtiden?

Hvis der i et informationssystem registreres hvornår et forretningsobjekt har ændret sig eller vil ændre sig, så understøtter informationssystemet virkningstid og kan det svare på ovenstående tre spørgsmål.

Vores viden om virkeligheden er også i stadig forandring. Man kan derfor stille følgende to spørgsmål:

  1. Hvad ved man nu om forretningsobjektet? Eller rettere sagt, hvad tror man nu om forretningsobjektet?

  2. Hvad troede man på et givet tidspunkt i fortiden om forretningsobjektet?

Hvis der i et informationssystem registreres hvornår man har fået ny viden om et forretningsobjekt, så understøtter informationssystemet registreringstid og kan det svare på ovenstående to spørgsmål.

Hvis der i et informationssystem registreres hvornår et forretningsobjekt har ændret sig eller vil ændre sig samt hvornår man har fået ny viden, så understøtter informationssystemet bitemporalitet eller dobbelthistorik og kan det svare på følgende seks spørgsmål:

  1. Hvad tror man nu om hvordan forretningsobjektet er lige nu?

  2. Hvad tror man nu om hvordan forretningsobjektet var på et givet tidspunkt i fortiden?

  3. Hvad tror man nu om hvordan forretningsobjektet vil være på et givet tidspunkt i fremtiden?

  4. Hvad troede man på et givet tidspunkt i fortiden om hvordan forretningsobjektet var på det tidspunkt?

  5. Hvad troede man på et givet tidspunkt i fortiden om hvordan forretningsobjektet var på et tidligere tidspunkt?

  6. Hvad troede man på et givet tidspunkt i fortiden om hvordan forretningsobjektet ville være på et senere tidspunkt?

Håndtering af tid i relationelle databaser beskrives udførligt i [Snodgrass]. Designmønstre for håndtering af tid i software beskrives i [Fowl05]. [Fowl05] henviser også til forskelligt anden relevant litteratur.

2.5.1. The Consensus Glossary of Temporal Database Concepts

JENSEN, Christian S. og DYRESON, Curtis E. The Consensus Glossary of Temporal Database Concepts—February 1998 Version. I: Temporal Databases: Research and Practice. Springer Berlin Heidelberg, 1998. p.  367–405. Lecture Notes in Computer Science. doi:10.1007/BFb0053710. Tilgængelig på: https://infolab.usc.edu/csci599/Fall2001/paper/glossary.pdf

Artiklen The Consensus Glossary of Temporal Database Concepts indeholder termer og definitioner for begreber som anvendes i temporale databaser, såsom “temporal”, “lifespan”, “valid time”, osv. En forklaring for hvorfor en bestemt term, og ikke en anden term, er valgt, er også til stede. Som titlen indikerer, er der tale om resultatet af en proces for at opnå en højere grad af enhed ang. navngivning og definitioner af begreber inden for dette domæne.

Note
 “Virkningstid” og “registreringstid” svarer til artiklens begreber “Valid time”, henholdsvis “transaction time”.

2.5.2. ISO/IEC 9075-2, Database languages — SQL — Part 2: Foundation (SQL/Foundation)

ISO/IEC 9075-2, Information technology — Database languages — SQL — Part 2: Foundation (SQL/Foundation)

ISO-standarden for Structured Query Language (SQL) er delt op i flere dele. Del 2 definerer datastrukturer og grundlæggende operationer på SQL-data.

Note
 I SQL-standarden anvendes termen “application time” som synonym for “valid time”, og “system time” som synonym for “transaction time”.

2.6. Metadata

For at kunne understøtte anvendelsen af stedbestemt information i forhold til lovgivning er det nødvendigt med oplysninger om, hvordan man har indsamlet data, hvad et datasæt kan i udgangspunkt kan anvendes til, hvem der har ansvaret for datasættet, og hvad kvaliteten af det er. Det hedder under ét metadata og er en slags varedeklaration. Metadata kan bruges til at kunne fremfinde såvel gældende som historisk stedbestemt information.

Metadata består her af såvel en varedeklaration af data som en beskrivelse af kvaliteten af data.

INSPIRE-loven fastsætter krav om, at der oprettes en national metadataportal med de data som er omfattet af loven. Forskellige datadomæner (fx domæner omhandlende geodata, statistiske data, åbne data, arkivdata, …) har forskellige direktiver, forordninger, standarder og best practices. Det har resulteret i forskellige, sameksisterende dataportaler, både i Danmark og i Europa. Som dataleverandør bør det være sådan, at man kun behøver at publicere sine metadata én enkelt gang, derfra kan metadata høstes til evt. andre portaler. På kort sigt kan problemstillingen løses ved at oversætte en standard til en anden, med uundgåelig tab af nogle metadataelementer. På lang sigt er løsningen, at de internationale standardiseringsorganer harmoniserer metadatastandarderne.

2.6.1. DS/EN ISO 19115 Metadata

DS/EN ISO 19115:2005, Geografisk information – Metadata

Denne standard beskriver geografiske metadata på en struktureret måde. Standarden definerer de elementer som en beskrivelse består af, den indeholder en model, der beskriver elementernes indbyrdes relationer, og endelig indeholder standarden en beskrivelse af, hvordan man kan udvide med flere elementer, hvis der ikke allerede findes de rigtige i standarden.

Denne standard ligger til grund for de metadata der skal leveres i henhold til INSPIRE-loven.

Geodata-info.dk udstiller metadata i henhold til denne standard og understøtter dermed også INSPIRE-loven. Det samme gør sig gældende for INSPIREs egen metadataportal.

Der findes XML-schemaer til denne standard, se DS/ISO/TS 19139.

Standarden er formelt trukket tilbage af Dansk Standard og de to standardiseringsorganer CEN og ISO. Standarden er erstattet af DS/EN ISO 19115-1:2014.

2.6.2. DS/EN ISO 19115-1 Metadata - Part 1: Fundamentals

DS/EN ISO 19115-1:2014, Geografisk information - Metadata - Part 1: Fundamentals

Denne standard beskriver geografiske metadatadata på en struktureret måde. Standarden definerer de elementer som en beskrivelse består af, den indeholder en model, der beskriver elementernes indbyrdes relationer, og endelig indeholder standarden en beskrivelse af, hvordan man kan udvide med flere elementer, hvis der ikke allerede findes de rigtige i standarden.

Note

I forhold til DS/EN ISO 19115:2005 er de største ændringer sket i forhold til datakvalitet, som er trukket helt ud. Nu peger alt hvad der har med datakvalitet at gøre på DS/EN ISO 19157:2014 og DS/ISO/TS 19158:2013, Geografisk information - Kvalitetssikring af datatilførsel. Endelig indeholder denne version af standarden resultatet af ca. 10 år erfaring indsamlet fra en lang række af implementeringer.

Der findes XML-skemaer til denne standard.

2.6.3. DS/EN ISO 19115-2 Metadata - Del 2: Udvidelse til indsamling og behandling

DS/EN ISO 19115-2:2019, Geografisk information - Metadata - Del 2: Udvidelse til indsamling og behandling

Denne standard udvider DS/EN ISO 19115-1 med de XML-skemaer, der kræves til forbedret beskrivelse af indsamling og behandling af geografisk information, herunder billeder. Inkluderet er målesystemernes egenskaber og deres numeriske metoder og beregningsmetoder, der bruges til at udlede geografisk information fra data. Dette dokument inkluderer ligeledes en XML-indkodning til indsamling og behandling af metadata.

Note

Der findes XML-skemaer til denne standard.

2.6.4. DS/EN ISO 19119 Tjenesteydelser

DS/EN ISO 19119:2006, Geografisk information – Tjenesteydelser

Denne internationale standard definerer krav til, hvordan en platformneutral og platformspecifik specifikation af webtjenester skal oprettes, for at muliggøre, at en tjeneste kan specificeres uafhængigt af en eller flere underliggende distribuerede computerplatforme.

Denne internationale standard definerer ligeledes, hvordan geografiske tjenester skal kategoriseres i henhold til en servicetaxonomi baseret på IT-arkitekturen og tillader også, at tjenester kan kategoriseres i henhold til et brugslivscyklusperspektiv, samt i henhold til domænespecifikke og brugerdefinerede servicetaxonomier, for at lette supporten ved offentliggørelse og opdagelse af tjenester.

Note

Der findes XML-skemaer til denne standard.

2.6.5. DS/ISO/TS 19139 Metadata - Implementering af XML-skema

DS/ISO/TS 19139:2007, Geografisk information - Metadata - Implementering af XML-skema

Dette dokument definerer Geographic MetaData XML (gmd) indkodning, en XML Schema implementering af DS/EN ISO 19115:2005.

Note

Der findes XML-skemaer til denne standard.

2.6.6. DS/EN ISO 19157 Datakvalitet

DS/EN ISO 19157:2014, Geografisk information - Datakvalitet

ISO 19157 fastlægger principperne for beskrivelse af kvaliteten af geografiske data. Den

  • definerer elementer til beskrivelse af datakvaliteten

  • specificerer komponenter og strukturen af et register for kvalitetsmål

  • beskriver generelle procedurer for vurdering af kvaliteten af geografiske data

  • beskriver principper for afrapportering af datakvalitet.

Standarden definerer også et sæt data kvalitetsmål til brug ved evaluering og rapportering af datakvalitet. Den gælder for dataproducenter, der leverer kvalitetsoplysninger til at beskrive og vurdere, hvor godt et datasæt er i overensstemmelse med produktspecifikationen og til databrugere, der forsøger at bestemme, om specifikke geografiske data er af tilstrækkelig kvalitet til deres specifikke anvendelse.

Note

Denne standard fastlægger ikke nogle minimumskrav til datakvalitet for geografiske data.

Der findes XML-skemaer til denne standard.

Denne standard er i proces med at blive opdateret. Det forventes at der foreligger en opdateret version af standarden i anden halvdel af 2022.

2.6.7. Technical Guidance for the implementation of INSPIRE dataset and service metadata

Technical Guidance for the implementation of INSPIRE dataset and service metadata based on ISO/TS 19139:2007. Version 2.0.1. 2 marts 2017. Tilgængelig på: http://inspire.ec.europa.eu/id/document/tg/metadata-iso19139/2.0.1

Retningslinjer baseret på DS/EN ISO 19115 og DS/EN ISO 19119 for at leve op til INSPIRE-gennemførelsesbestemmelsen om metadata.

2.6.8. Data Catalog Vocabulary (DCAT)

ALBERTONI, Riccardo, BROWNING, David, COX, Simon, GONZALEZ BELTRAN, Alejandra, PEREGO, Andrea og WINSTANLEY, Peter, red. Data Catalog Vocabulary (DCAT) - Version 2. W3C Recommendation. World Wide Web Consortium, 4 februar 2020. [Set 28 februar 2020]. Tilgængelig på: https://www.w3.org/TR/vocab-dcat-2/

DCAT gør det muligt for en udgiver at beskrive datasæt og datatjenester i et katalog ved hjælp af en standardmodel og vokabularium, der letter forbrug og sammenlægning af metadata fra flere kataloger. Dette kan øge synligheden af datasæt og datatjenester. Det gør det også muligt at have en decentral tilgang til offentliggørelse af data kataloger og gør samlende søgning efter datasæt på tværs af kataloger i flere brancher bruger den samme forespørgsel mekanisme og struktur. Aggregerede DCAT metadata kan tjene som en manifestfil som en del af en digital bevaringsproces.

DCAT er et RDF-vokabularium (Resource Description Framework) designet til at lette interoperabilitet mellem datakataloger offentliggjort på Internettet. Dette dokument definerer et skema og giver eksempler til anvendelser.

Note

DCAT-AP-DK, en delmængde af DCAT-AP, som igen er en delmængde af DCAT, benyttes til det fælles offentlige datasætkatalog , der giver overblik over hvilke offentlige datasæt, der findes, hvor de findes, og om de er tilgængelige.

Datasætkataloget indeholder alene metadata, dvs. en beskrivelse af datasættet, og indeholder ikke rådata.

2.6.9. GeoDCAT-AP

OGC 18-001r1, GeoDCAT-AP. OGC Discussion Paper. 9 januar 2019. Tilgængelig på: https://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=82475

GeoDCAT er et initiativ med potentiale til integrere DCAT-metadata, som de bruges i det åbne data- og e-government med DS/EN ISO 19115, DS/EN ISO 19157 og DS/EN ISO 19119 standarderne og INSPIRE metadata, som de bruges indenfor det geografiske domæne. GeoDCAT har - fordi det er baseret på RDF (Resource Description Framework) - muligheden for at offentliggøre metadata direkte på nettet uden åbne og geografiske dataportaler.

Note
 INSPIRE har udviklet en udvidelse til DCAT til håndtering af geografiske metadata.

2.7. Udveksling af geodata - indkodninger

Når data skal udveksles mellem digitale systemer, skal de ændres til en form (format), der kan forstås af to eller flere systemer. Et sæt regler for hvordan man konverterer data, så det følger et bestemt format, kalder man en indkodning. Der eksisterer forskellige indkodninger for geodata. Ofte følger der med en datastruktur også et skema med, dvs. en formel beskrivelse af planen for datastrukturen.

Nedenunder beskrives de vigtigste åbne specifikationer for indkodning af vektordata.

2.7.1. Geography Markup Language (GML) Encoding Standard

OGC 07-036r1, OpenGIS® Geography Markup Language (GML) Encoding Standard. Version 3.2.2. 5 december 2016. Tilgængelig på: https://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=74183&version=2

Denne standard specificerer en indkodning i Extensible Markup Language (XML) for bl.a. hovedparten af begreberne defineret i DS/ISO 19103, DS/EN ISO 19107 og DS/EN ISO 19111.

GML-data beskrives af et GML-applikationsskema, et XML-skema som anvender elementer fra skemaerne defineret af GML-standarden.

Standarden indeholder et sæt regler, der definerer, hvordan man på systematisk vis kan omsætte en logisk datamodel der er i overensstemmelse med DS/ISO 19103 til et GML-applikationsskema.

Denne OGC-standard er også kendt som DS/EN ISO 19136-1:2020, Geografisk information — GML (Geography Markup Language) — Del 1: Grundprincipper.

Note

Skemaerne for GML 3.2 ligger på http://schemas.opengis.net/gml/3.2.1/ (det er en fejl fra OGC’s side, at den sidste undermappe hedder 3.2.1, det burde have været 3.2).

Da der er tale om XML-data, kan man anvende alle sprog der hører til XML-familien, såsom Extensible Stylesheet Language Transformations (XSLT) og Schematron, og alle værktøjer, der kan håndtere disse sprog.

Det vil også sige, at GML bør bruges, når data skal valideres, da både XML Schema og Schematron er konstrueret til det formål.

Standarden er moden, der forventes ikke nye versioner udover eventuelle fejlrettelser.

Der findes software, der har implementeret reglerne der kan omsætte en logisk datamodel der er i overensstemmelse med DS/ISO 19103 til et GML-applikationsskema.

GML kan anvendes til udveksling af hele datasæt (fildownload) eller til udveksling af et udvalg af features fra et datasæt via en webtjeneste.

2.7.2. Geography Markup Language (GML) — Extended schemas and encoding rules

OGC 10-129r1, OGC® Geography Markup Language (GML) — Extended schemas and encoding rules. Version 3.3.0. 7 februar 2012. Tilgængelig på: https://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=46568

GML 3.3-standarden er en udvidelse af GML 3.2-standarden, ikke en erstatning for GML 3.2-standarden.

Standarden indeholder bl.a. en indkodning for elementerne defineret i DS/EN ISO 19148, Geografisk information — Lineær reference-system og kompakte indkodninger af almen anvendte GML-geometrier såsom flader.

Denne OGC-standard er også kendt som DS/EN ISO 19136-2:2018, Geografisk information — GML (Geography Markup Language) — Del 2: Udvidede skemaer og kodningsregler.

Note

Skemaerne for GML 3.3 ligger på http://schemas.opengis.net/gml/3.3/.

Standarden er moden, der forventes ikke nye versioner udover eventuelle fejlrettelser.

2.7.3. Geography Markup Language (GML) simple features profile

OGC 10-100r3, Geography Markup Language (GML) simple features profile (with Corrigendum). Version 2.0. 5 april 2012. Tilgængelig på: http://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=42729

GML-standarden er en meget omfattende standard, og derfor har OGC defineret et begrænset men nyttigt delmængde af den, for at få mere software til at understøtte GML. Geography Markup Language simple features profile (GML-SF) begrænser udvalget af geometrier i GML til 0-, 1-, og 2-dimensionelle geometrier beskrevet i 1-, 2-, eller 3-dimensionale koordinatreferencesystemer og begrænser antallet af måder man kan indkode disse geometrier på.

GML-SF definerer tre compliance-niveauer, SF-0, SF-1 og SF-2. Niveau SF-2 tillader en database der implementerer Simple feature access - Part 2: SQL option at repræsentere de data, den måtte indeholde.

I modsætning til Simple feature access - Part 1: Common architecture tillader GML-SF også bestemte indkodninger for cirkelbuer og cirkler (gml:Arc, gml:Circle og gml:CircleByCenterPoint).

2.7.4. GeoPackage Encoding Standard

OGC 12-128r15, OGC® GeoPackage Encoding Standard - with Corrigendum. Version 1.2.1. 6 september 2018. Tilgængelig på: http://www.geopackage.org/spec121/

GeoPackage er baseret på SQLite, et relationelt databasehåndteringssystem. Én GeoPackage-fil kan håndtere vektordata, rasterdata, og metadata. Da en GeoPackage er en databasecontainer, understøtter den direkte brug, fx til analyseformål.

GeoPackage er i overensstemmelse med Simple feature access - Part 1: Common architecture og Simple feature access - Part 2: SQL option.

Note

Arbejdsgruppen om GeoPackage er aktiv og der er mange ønsker til videreudvikling af den. Derfor kan der forventes at komme flere versioner.

Læs mere om GeoPackage på OGC’s blog: #GeoPackageDay 2020 - what is GeoPackage?

I Nederlandene er GeoPackage-standarden optaget på følg-eller-forklar listen af “Dutch Standardisation Forum”. Anvendelsesområdet for GeoPackage er ifølge motiveringen for optagelse af listen følgende: “GeoPackage skal anvendes når det offentlige tilbyder geodata til download til tredjepart”.

Dutch Standardisation Forum understreger også, at “GeoPackage ikke ses som en erstatning, men som et supplement til brugen af GML”.

GeoPackage ses at være en erstatning for shapefiler.

Der eksisterer ikke endnu et komplet sæt regler, der definerer, hvordan man på systematisk vis kan omsætte en logisk datamodel der er i overensstemmelse med DS/ISO 19103 til en GeoPackage template.

GeoPackage anvendes typisk til udveksling af hele datasæt (fildownload).

GeoPackage bør bruges når man vil distribuere data i andre formater, ved siden af GML.

2.7.5. PDF Georegistration Encoding Best Practice

OGC 08-139r3, PDF Georegistration Encoding Best Practice. OGC Best Practice. Version 2.2. 17 januar 2011. Tilgængelig på: https://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=40537

Denne OGC best practice beskriver hvordan man kan lave PDF-dokumenter der er georefererede.

Note

Se følgende dokumenter for mere information angående georefererede PDF-dokumenter:

  • A PDF Tile Model for Geographic Map Data [ZAMX19]

  • Creating Maps for the Non-Mapper [Capu10]

JSON og GeoJSON, anvendes typisk til udveksling af et udvalg af features fra et datasæt via en webtjeneste, er ikke med i ovenstående oversigt. Det skyldes, at måden, hvorpå geodata kan indkodes i JSON ikke er standardiseret endnu.

JSON [RFC 8259], GeoJSON [RFC 7946] og JSON Schema [JSON Schema] er udviklet i regi af Internet Engineering Task Force (IETF):

Bemærk, at [RFC 7946] og [RFC 8259] ikke er officielle IETF-standarder endnu.

OGC er i gang med at udarbejde en JSON Best Practice, en OGC Best Practice for hvordan man kan anvende JSON som indkodning for OGC-standarden. Indholdet er især baseret på Testbed-12 JSON and GeoJSON User Guide [OGC 16-122r1] og Testbed-12 Javascript-JSON-JSON-LD Engineering Report [OGC 16-051], og er inspireret af en del andre OGC-dokumenter om JSON.

2.8. Udveksling af geodata - tjenester

De tre vigtigste typer tjenester for geodata er søgetjenester (så man kan søge og finde data, vha. metadata), downloadtjenester (så man kan hente data) og visningstjenester (så man kan se data visualiseret).

OGC har defineret en suite af standarder som definerer snitfladerne mellem klienter og disse tjenester, hvoraf de vigtigste og mest kendte er Web Map Service (WMS), Web Map Tile Service (WMTS) og Web Feature Service (WFS). Derudover findes der fx Web Coverage Service (WCS) og Sensor Observation Service (SOS), som ikke er beskrevet yderligere her.

OGC er ved at definere en ny, moderniseret, suite af standarder, som understøtter de samme brugsscenarier, og som anvender de nuværende best practices for at dele data på webbet, se også https://ogcapi.ogc.org/.

2.8.1. Web Feature Service (WFS)

OGC 09-025r2, OGC® Web Feature Service 2.0 Interface Standard – With Corrigendum. Version 2.0.2. 10 juli 2014. Tilgængelig på: http://docs.opengeospatial.org/is/09-025r2/09-025r2.html

Denne OGC-standard beskriver snitfladen mellem en klient og en downloadtjeneste, Web Feature Service (WFS), som udstiller vektordata på objekt- og attributniveau.

En WFS-tjeneste skal understøtte kommunikation vha. HTTP og svarer i XML.

Standarden definerer forskellige typer af WFS-tjenester. For alle typer gælder, at de skal kunne returnere vektordata i GML.

Version 2.0.0 af denne OGC-standard er også kendt som DS/EN ISO 19142:2011, Geografisk information — Web Feature Service.

Note

Modsætningen af distribution af vektordata på objekt- og attributniveau er distribution af vektordata på datasætniveau, såsom fildownload via File Transfer Protocol (FTP)).

Det kan lade sig gøre, at bruge WFS til at understøtte download af et helt datasæt på en gang (i én forespørgsel), men det frarådes for store datasæt.

2.8.2. INSPIRE Download Services

Technical Guidance for the implementation of INSPIRE Download Services. Version 3.1. 9 august 2013. Tilgængelig på: https://inspire.ec.europa.eu/documents/technical-guidance-implementation-inspire-download-services

Denne INSPIRE-vejledning beskriver hvordan man kan leve op til INSPIREs krav om downloadtjenester ved hjælp af bl.a. WFS 2.0.

Note

Se også ovenstående forbehold hvad angår store datasæt.

Man kan teste om en tjeneste er i overensstemmelse med vejledningen vha. INSPIRE’s validator.

2.8.3. Web Map Server (WMS)

OGC 06-042, OpenGIS® Web Map Server Implementation Specification. Version 1.3.0. 15 marts 2006. Tilgængelig på: http://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=14416

Denne OGC-standard beskriver snitfladen mellem en klient og en visningstjeneste, Web Map Service (WMS), som udstiller dynamisk genererede georefererede billeder (fx i PNG-formatet).

Denne standard er også kendt som DS/EN ISO 19128:2008, Geografisk information — Web Map Server-grænseflade.

2.8.4. Styled Layer Descriptor (SLD)

OGC 05-078r4, Styled Layer Descriptor profile of the Web Map Service Implementation Specification. Version 1.1.0. 29 juni 2007. Tilgængelig på: http://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=22364

Denne OGC-standard, Styled Layer Descriptor (SLD), beskriver hvordan en WMS kan udvides så den tillader brugerdefineret styling vha. Symbology Encoding Implementation Specification.

Note
 Sammen med Symbology Encoding Implementation Specification er denne standard efterfølgeren til SLD 1.0.

2.8.5. Symbology Encoding Implementation Specification

OGC 05-077r4, Symbology Encoding Implementation Specification. Version 1.1.0. 21 juli 2006. Tilgængelig på: http://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=16700

Denne OGC-standard definerer et sprog for præsentation af geodata (styling).

2.8.6. Web Map Tile Service (WMTS)

OGC 07-057r7, OpenGIS® Web Map Tile Service Implementation Standard. Version 1.0.0. 6 april 2010. Tilgængelig på: http://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=35326

Denne OGC-standard beskriver snitfladen mellem en klient og en visningstjeneste, Web Map Tile Service (WMTS), som udstiller forhåndsgenererede georefererede billeder (fx i PNG-formatet).

Note
 Fordi billederne er genereret på forhånd, er performance af WMTS-tjenester bedre end af WMS-tjenester.

2.8.7. INSPIRE View Services

Technical Guidance for the implementation of INSPIRE View Services. Version 3.11. 4 april 2013. Tilgængelig på: https://inspire.ec.europa.eu/documents/technical-guidance-implementation-inspire-view-services-1

Denne INSPIRE-vejledning beskriver, hvordan man kan leve op til INSPIREs krav om visningstjenester ved hjælp af WMS 1.3.0 (den anbefalede måde fra INSPIREs side), WMTS 1.0.0 og WMS 1.1.1 [OGC 01-068r3].

Note
 Man kan teste om en tjeneste er i overensstemmelse med vejledningen vha. INSPIRE’s validator.

2.8.8. Catalogue Services (CSW)

OGC 07-006r1, OpenGIS® Catalogue Services Specification. Version 2.0.2. 23 februar 2007. Tilgængelig på: http://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=20555

Denne OGC-standard definerer snitfladen mellem en klient og en søgetjeneste, Catalogue Service for the Web (CSW), som udstiller metadata og har operationer så man kan søge på de forskellige felter.

Note
 Geodata-info er i overensstemmelse med denne standard.

2.8.9. CSW - ISO Metadata Application Profile

OGC 07-045r1, OpenGIS® Catalogue Services Specification 2.0.2 - ISO Metadata Application Profile: Corrigendum. 9 marts 2018. Tilgængelig på: https://portal.opengeospatial.org/files/?artifact_id=77855

Denne OGC-standard definerer hvordan man anvender Catalogue Services (CSW) sammen med metadata som specificeret i DS/EN ISO 19115.

Note
 Geodata-info er i overensstemmelse med denne standard.

2.8.10. OGC API - Features - Part 1: Core

OGC API - Features - Part 1: Core. Version 1.0. 7 oktober 2019. Tilgængelig på: http://docs.opengeospatial.org/is/17-069r3/17-069r3.html

Denne OGC-standard er den første af OGCs nye suite af API-standarder.

Note
 I INSPIRE-regi er man i skrivende stund i gang med at kigge på, hvordan man kan leve op til INSPIREs krav om downloadtjenester ved hjælp af denne standard.

2.9. Arkivering af geodata

Bestemte datasæt indeholdende geodata bør bevares for eftertiden.

2.9.1. Bekendtgørelse om arkiveringsversioner

KULTURMINISTERIET. Bekendtgørelse om arkiveringsversioner. 12 februar 2020. BEK nr 128. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/128

Statslige myndigheder skal anmelde nye it-systemer til Rigsarkivet, inden de tages i brug. Rigsarkivet vurderer ud fra anmeldelsen, om der skal afleveres en kopi af data til arkivet, og hvornår der i givet fald skal arkiveres første gang. Af de it-systemer som Rigsarkivet har bestemt til bevaring, skal den statslige myndighed producere arkiveringsversioner. En arkiveringsversion er en kopi af data fra myndighedens it-system, suppleret med dokumentation om systemet samt filer, der beskriver hvordan data hænger sammen. Arkiveringsversionen skal udarbejdes i bestemte formater, for at den kan bevares over tid [Rigs19]. Rigsarkivet fastsætter formaterne i Bekendtgørelse om arkiveringsversioner. Bekendtgørelsen uddybes og eksemplificeres i Vejledning til bekendtgørelse om arkiveringsversioner [Rigs22].

Note

Geodata i it-systemer skal lagres som GML-filer i arkiveringsversionen. Bemærk at GML version 3.1.1 [GML 3.1.1] skal anvendes, og ikke GML 3.2.2.

Læs mere om aflevering og anmeldelse af data på Rigsarkivets hjemmeside, https://www.rigsarkivet.dk/.

Referencer