Forord

Anbefalede standarder for geodata indeholder en detaljeret gennemgang af relevante standarder og best practices til brug for indsamling, behandling og distribution af geodata, samt i forbindelse med opbygning af digitale forvaltningsløsninger. Disse standarder og best practices understøtter interoperabilitet mellem data og systemer, så data kan anvendes og genbruges på tværs af brugere og systemer.

Målgruppe

Dette dokument er primært målrettet udviklere og arkitekter med ansvar for data og systemer i en forretning, som bygger på stedbestemmelse. Denne målgruppe har brug for praktisk viden om, hvilke standarder og best practices der er nødvendige og anvendelige i forskellige tilfælde, og hvor og hvordan disse standarder og best practices kan findes og tilgås.

Dette dokument er også målrettet dem der har det overordnede ansvar for en forretning, som bygger på stedbestemmelse. Denne målgruppe har brug for at have et overblik over standarder til brug i f.eks. kravspecifikationer mv.

Baggrund

Klimadatastyrelsen (dengang Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) og Digitaliseringsstyrelsen udgav i 2020 Vejledning om geografi i lovgivningen [VEJ nr 9428 af 06/07/2020]. Vejledningen indeholdt bilaget Anbefalede standarder ved etablering af geodata . Standarderne kan nemlig være relevante at anvende i forbindelse med anvendelse af geografi i lovgivningen, særligt i forhold til den metode til stedbestemmelse i lovgivningen hvor der henvises til et register.

Siden hen har Klimadatastyrelsen udgivet Anbefalede standarder for geodata som en selvstændig publikation. Det gør indeholdet lettere tilgængeligt, læsevenligt og mindre kompliceret at opdatere. Desuden kan publikationen bedre anvendes i anden kontekst end retsgeografi. Vejledning om geografi i lovgivningen udkom i en ny version i 2023 [VEJ nr 9780 af 13/10/2023] og henviser nu til Anbefalede standarder for geodata.

Læsevejledning

Dette dokument er opbygget på følgende måde:

  1. Det første afsnit beskriver de lovgivningsmæssige rammer for indholdet og de to centrale standardiseringsorganisationer i geodatadomænet, som de behandlede dokumenter primært kommer fra.

  2. Det andet afsnit er en gennemgang af de relevante dokumenter, delt op i emnekategorier, og følger følgende struktur:

    Emnekategori

    Introducerende tekst til kategorien.

    Titel på standard eller best practice

    Beskrivelse af standard/best practice.

    Note
    		 Supplerende bemærkninger, f.eks. hvor man kan finde XML-skemadokumenterne til standarden, eller hvordan dokumentet relaterer sig til andre dokumenter.

1. Rammer for løsninger som omfatter geodata

1.1. INSPIRE-direktivet fastlægger regler for geografisk infrastruktur

INSPIRE-direktivet er fundamentet for standardisering og deling af geodata på tværs af særligt miljøforvaltninger i EU.

Forvaltning af samfundet og håndtering af kriser forudsætter adgang til geografisk information. Større sammenhæng i opgavevaretagelsen skabes ved at basere sin forvaltning på et fælles geografisk grundlag.

INSPIRE-direktivet skal tilvejebringe de nødvendige tekniske, data- og aftalemæssige strukturer, der sikrer sammenhæng og adgang til de mange værdifulde offentlige geografiske informationer, der findes i EU’s medlemslande.

Det kræver ensartethed og standardisering, og derfor fastlægger INSPIRE-direktivet en fælles ramme for alle EU-medlemslande ved at fastlægge regler og retningslinjer for komponenterne i infrastrukturen for geografisk information.

Reglerne , også kaldet for gennemførelsesbestemmelser, gælder for følgende komponenter:

INSPIRE-direktivet gennemføres via national lovgivning i de enkelte medlemslande. I Danmark sker det via Lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union , også kaldet INSPIRE-loven (lovbekendtgørelse nr. 746 af 15. juni 2017). Læs mere på den danske hjemmeside om INSPIRE , hvor man også finder vejledninger, videoer og best practice eksempler, samt artiklen INSPIRE – hvorfor er det en god ide?.

Gennemførelsesbestemmelserne er suppleret af en række tekniske retningslinjer , der detaljeret vejleder om implementeringen, fx ved at anvise gældende standarder på området.

Retningslinjerne er ikke juridisk bindende, men har som formål at sikre reel interoperabilitet. Selve direktivet og gennemførelsesbestemmelser er forsøgt skrevet teknologineutralt. Det vil sige, at man i INSPIRE-regi kan forholde sig til og benytte sig af nye teknologier, så længe man beskriver, hvordan de er i overensstemmelse med de juridiske regler. Dette arbejde sker i INSPIRE Maintenance and Implementation Group (MIG) , en ekspertgruppe nedsat af EU Kommissionen. Den fungerer som implementeringsorgan, der behandler problemstillinger knyttet til den praktiske implementering af INSPIRE-direktivet.

En del af de tekniske retningslinjer findes i gennemgangen nedenfor, under det relevante emne.

1.2. Åbne data-direktivet skaber adgang til offentlige data

Direktivet om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer , også kaldet åbne data-direktivet, har til formål at skabe adgang til og forbedre kvaliteten af de offentlige data på tværs af EU. Direktivet bidrager dermed til at styrke EU’s dataøkonomi [Digi1]. Følgende seks tematiske kategorier af datasæt fastsættes af åbne data-direktivet:

  • geospatiale data

  • jordobservation og miljø

  • meteorologiske data

  • statistik

  • virksomheder og virksomhedsejerskab

  • mobilitet

Åbne data-direktivet gennemføres via national lovgivning i de enkelte medlemslande. I Danmark sker det via Bekendtgørelse af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer , også kaldet PSI-loven.

1.2.1. Anvendelse af datasæt af høj værdi giver samfundsøkonomiske fordele

I tillæg til åbne data-direktivet er der vedtaget en gennemførelsesbestemmelse, Kommissionens gennemførelsesforordning 2023/1238 . Den udpeger inden for ovennævnte kategorier såkaldte datasæt af høj værdi (HVD). Datasæt af høj værdi skal være gratis, maskinlæsbare og tilgængelige via API-grænseflader. De skal også være tilgængelige i form af massedownloads, hvis det er relevant.

Datasæt af høj værdi skal gøres tilgængelige efter licensen Creative Commons Public Domain Dedication (CC0) eller alternativt Creative Commons BY 4.0-licensen. En tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens må også anvendes. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler dog brugen af standardlicenser fra Creative Commons (CC) suiten af licenser. Læs Digitaliseringsstyrelsens anbefalinger om vilkår for brug af åbne offentlige data i [Digi2].

1.3. Standarder for geodata etableres i regi af ISO og OGC

De fleste globale standarder i geodatadomænet etableres i regi af International Organization for Standardization (ISO) – mere specifikt teknisk komite 211 (ISO/TC 211) – og Open Geospatial Consortium (OGC) . Derfor henviser denne gennemgang primært til ISO- og OGC-standarder.

ISO- og OGC-standarder har i vid udstrækning dannet grundlag for implementeringen af INSPIRE-direktivet. Mere generelt er standarderne implementeret i en række it-produkter. Hvor der findes implementerede løsninger baseret på de nævnte standarder, vil der være et link til disse i gennemgangen.

Både ISO- og OGC-standarder ajourføres og opdateres løbende, hvorfor gennemgangen på nogle områder kan betragtes som et øjebliksbillede.

1.3.1. Om ISO-standarder

Man kan finde en oversigt over alle ISO/TC 211-standarder på komiteens hjemmeside . Mindre tillæg og rettelser er udgivet som særskilte dokumenter. Hvis der ikke står et årstal efter en standard fra ISO, vil der til enhver tid være tale om den nyeste version af den pågældende standard.

I Danmark er det udvalget S-491/U-02 Geografisk Information i Dansk Standard (DS) , der deltager i ISO/TC 211.

Note

ISO-standarder skal købes hos DS.

1.3.2. Om OGC-standarder

En oversigt over alle OGC-standarder findes på OGC’s hjemmeside . En del standarder er udgivet i flere versioner i takt med, at behovene for standardisering har udviklet sig. På hjemmesiden kan man finde både den gældende version samt tidligere (og dermed tilbagetrukne) versioner.

OGC har et compliance-program, hvis formål er, at øge systeminteroperabilitet, samtidigt med at risikoen ved at vælge en ny teknologi mindskes. Man kan på OGC’s hjemmeside se, om et produkt implementerer en standard ifølge producenten, eller om det er helt konformt med standarden ifølge OGC . Det er dog ikke alle produkter, som implementerer en bestemt standard, der står på listerne. Det afhænger af, om producenterne har registreret deres produkt.

Note
 OGC-standarder er uden royalties og er offentligt tilgængelige.

2. Standarder og best practices på udvalgte områder med relation til geodata

Standarder og best practices på følgende områder er opført og beskrevet i de næste afsnit.

2.1. Dataproduktspecifikationer

En dataproduktspecifikation er en specifikation af et datasæt eller en datasæt-serie sammen med yderligere oplysninger, der gør det muligt at for en anden part at oprette, levere og anvende data. I forbindelse med oprettelse, levering og anvendelse af dataprodukter er specifikationen heraf af afgørende betydning for en kontrolleret og standardiseret proces, der sikrer interoperabilitet. Dataproduktspecifikationen er det endelige produkt i en proces, der beskriver den konceptuelle formalisering af semantik og datastruktur i relation til specifikke krav eller use cases. Det er en præcis og fuldstændig beskrivelse af dataproduktet i forhold til de krav, det skal eller kan opfylde. En dataproduktspecifikation er primært et teknisk dokument, der kan indeholde ikke-tekniske elementer, såsom narrative beskrivelser af visse aspekter, f.eks. oversigten eller dataindsamlingserklæringer. Af forskellige årsager kan det dog være nødvendigt at indgå kompromiser i forbindelse med implementeringen.

2.1.1. DS/EN ISO 19131 Dataproduktspecifikation

DS/EN ISO 19131:2022 beskriver krav til specifikation af geografiske dataprodukter baseret på begreberne i andre internationale standarder i ISO 19100-standardfamilien. Den giver også vejledning i udarbejdelsen af dataproduktspecifikationer, så de er lette at forstå og egner sig til det tilsigtede formål. Dette dokument specificerer XML-kodning af dataproduktspecifikationer. Dette dokument giver en OWL-repræsentation af den underliggende UML-model. Dette dokument er beregnet til brug for dataproducenter, dataleverandører, tjenesteudbydere og potentielle brugere af dataprodukter.

Note

Der findes XML-skemaer til denne standard .

2.2. Begrebs- og datamodeller

Gode data deles og genbruges. Det er et af de otte arkitekturprincipper i Digitaliseringsstyrelsens Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur. Når begreber og data beskrives ensartet, kan de genbruges og der sikres tilstrækkelig kvalitet i data til de væsentlige anvendelser af data.

Princippet om at gode data deles og genbruges, er gjort mere konkret i form af fire arkitekturregler:

  1. Del og genbrug data.

  2. Anvend fælles regler for dokumentation af data.

  3. Giv data den kvalitet som efterspørges (se punkt om metadata).

  4. Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller.

Hvis et datasæt er omfattet af INSPIRE-direktivet, skal datasættet gøres tilgængeligt for omverden i overensstemmelse med INSPIRE-reglerne, og det indebærer, at datasættet (også) skal udstilles på en måde, så det følger INSPIREs dataspecifikationer , som bl.a. indeholder datamodeller for det relevante tema. Uanset om et datasæt er omfattet af INSPIRE-direktivet eller ej, så bør man bruge INSPIREs datamodel for det relevante tema som inspiration ved udarbejdelse af nye datamodeller.

2.2.1. Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur

Den digitalt sammenhængende offentlige sektor. Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur beskriver arkitekturprincipper og -regler, som understøtter en sammenhængende digitalisering af den offentlige sektor.

2.2.2. Fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering

Fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering sætter regler for begrebsmodeller og datamodeller, så data forstås korrekt og passer sammen, når de anvendes på tværs af myndighedernes forskellige processer og it-systemer. Modelreglerne skal bl.a. sikre, at der anvendes samme modelleringssprog, at begreber og data er navngivet entydigt og meningsfuldt, og at begreber og data er defineret fyldestgørende.

Note

Modellering efter modelreglerne understøttes af en vejledning og et sæt værktøjer .

I høj fokus skal være egenskaber som går igen i mange datasæt. Eksempler er forskellige typer datoer (forslagsdato, vedtagelsesdato, osv.) og status ifm. et objekts livscyklus.

Man skal være opmærksom på, hvordan data administreres, især hvad angår:

  • Historik: egenskaber som beskriver et objekts levetid i forhold til virkningstid og registreringstid stiller store krav til det it-system, der skal holde styr på data. Se også Tid og historik.

  • Sammenhæng: relationer til andre modeller forudsætter, at man i praksis kan og vil anvende de data, som de andre modeller beskriver, se også Identifikatorer.

2.2.3. Modelregler for grunddata

Modelregler for grunddata sikrer, at modelleringen af dataobjekter i grunddata sker ud fra et fælles sæt retningslinjer, at hele modellen bygger på fælles grundegenskaber samt, at grunddata hentet i Datafordeleren er dokumenteret på en ensartet måde.

2.2.4. DS/ISO 704 Begrebsarbejde – Principper og metoder

DS/ISO 704 beskriver hvordan objekter, begreber, definitioner og betegnelser relaterer sig til hinanden. Den opstiller også principper for hvordan termer dannes og hvordan definitioner udarbejdes.

Note

Guide to terminology [Suon01] er en praktisk introduktion til principper og metoder for praktisk terminologiarbejde. Bogen giver praktiske eksempler på, hvordan man udarbejder definitioner.

2.2.5. DS/EN ISO 19103 Konceptuelt modelleringssprog

DS/EN ISO 19103 angiver regler og retningslinjer for brugen af et konceptuelt modelleringssprog. Det valgte konceptuelle modelleringssprog er et subsæt af sproget Unified Modeling Language (UML).

DS/EN ISO 19103 specificerer en UML-repræsentation for de fleste af datatyperne standardiseret i DS/ISO/IEC 11404:2008, Informationsteknologi – Datatyper til generel anvendelse (GPD) [DS/ISO/IEC 11404:2008]. UML-repræsentationerne kan ses i ISO/TC 211’s Harmonized Model Repository i pakken Core Data Types .

Note

Standarden anvendes i Modelregler for grunddata, i INSPIRE-dataspecifikationerne og i alle UML-modeller udviklet af ISO/TC 211.

ISO/TC 211 vedligeholder og opbevarer alle UML-modeller som indgår i de forskellige ISO/TC 211 standarder i det Harmonized Model Repository . Det gør, at man kan bruge modellernes elementer i sine egne geografiske datamodeller. For mere info omkring hvordan man tilgår og downloader modellerne, se https://github.com/ISO-TC211/HMMG/wiki .

2.2.6. Unified Modeling Language (UML)

Standarden Unified Modeling Language (UML) specificerer et modelleringssprog som er defineret af en metamodel og som har en grafisk notation. Med UML kan både de statiske og dynamiske aspekter af en forretning eller et it-system beskrives på en formel måde.

Unified Modeling Language er en omfattende standard, men i begrebs- og datamodellering anvendes kun et subsæt af standarden, se fx DS/EN ISO 19103 Konceptuelt modelleringssprog, Modelregler for grunddata, Fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering og The SEMIC Style Guide for Semantic Engineers [Semi23].

2.3. Identifikatorer

Et objekt skal have en identifikator som er entydig, og som ikke ændres over tid. Identifikatoren skal som minimum være unik inden for datasættet objektet indgår i, og må gerne være globalt unik. Tildeling og publicering af identifikatorer er grundlæggende for at støtte oprettelsen af referencer fra andre data til ens egne data, og dermed for at sammensætte data på tværs af datasæt. Data udstillet gennem det fællesoffentlige grunddataprogram indeholder identifikatorer. Når et nyt register eller et nyt datasæt skal etableres, kan man finde gode råd i nedenstående dokumenter.

Ofte vil et objekt, ud over den unikke identifikator, have en eller flere forretningsnøgler. For eksempel har en matrikel et matrikelnummer og et naturbeskyttelsesområde omfattet af Habitatbekendtgørelsen en Natura 2000-kode. Det er som regel forretningsnøglerne, som vil være omtalt i lovgivningen, hvorimod de unikke identifikatorer bruges til system-til-system-kommunikation.

2.3.1. Linked identifier schemes

Linked identifier schemes: Best practice guide indeholder praktiske anbefalinger til hvordan identifikatorer skal udformes, oprettes og administreres for at gøre det let for brugerne at forstå og kombinere data fra forskellige kilder.

Note
 Der eksisterer p.t. ikke et tilsvarende dansk dokument.

2.3.2. RFC 9562, Universally Unique IDentifiers (UUIDs)

RFC 9562 specificerer genereringen af “universally unique identifiers” (UUID’er). En UUID er en 128-bit identifikator som er unik på tværs af både tid og rum. Generering af UUID’er kræver ikke en registreringsmyndighed for hver enkelt identifikator. RFC 9562 definerer også en Uniform Resource Name (URN) namespace for UUID’er.

Selve begrebet "UUID" er defineret i DCE 1.1: Remote Procedure Call, Appendix A [DCE 1.1 RPC].

Note
 RFC 9562 er relateret til ITU.X.667 [ITU-T X.667], se RFC 9562, afsnit 1. Standarderne er mest relevant for software der skal generere UUID’er. De er dog også relevant i konteksten af dette dokument, da det er vigtigt, at have en konsistent præsentation af identifikatorer, se Linked identifier schemes. ITU-T X.667 [ITU-T X.667] specificerer anbefalinger til menneskevenlige præsentationer.

2.4. Geometrimodel og opbevaring af geodata

Geografiske data er kendetegnet ved, at der altid indgår geometriske objekter, og at disse har relationer til hinanden (topologiske relationer), fx at en bygning ligger op til en vej, eller at to veje mødes i et vejkryds beliggende i en kommune. Til at beskrive disse relationer er der brug for modeller der beskriver såvel geometriske som topologiske relationer. Disse modeller er implementeret i spatiale databaser, dvs. databaser hvori man opbevarer geodata.

2.4.1. DS/EN ISO 19107 Geometrimodel

DS/EN ISO 19107 specificerer en model for beskrivelsen af de geografiske dele af geodata. Standarden omhandler vektordata og beskriver både geometrityper (punkter, linjer, flader, osv.) og topologityper (knuder, forbindelser, osv.). Den definerer også operationer til at teste topologiske relationer mellem objekter (“disjoint”, “intersects”, “contains”, osv.) og til at foretage geografiske analyser (“distance”, “buffer”, osv.). I teori kan man beskrive vektordata i n dimensioner, i praksis sker det i to eller tre rumlige dimensioner.

Note
 Standardens typer er modelleret i Harmonized Model Repository og kan derfor anvendes direkte i UML-modeller. Standarder dækker stort set alle mulige geometriske objekter. Man bør på forhånd at tage stilling til, om man kan nøjes med simple features (se [sfa-ca]).

2.4.2. Simple feature access

OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access - Part 1: Common architecture (SFA-CA) omfatter en geometrimodel, inklusiv attributter, metoder og præmisser, for 0-, 1-, og 2-dimensionale geometriske objekter (punkter, linjer og flader) der eksisterer i 2-, 3- eller 4-dimensionale koordinatrum og der anvender lineær interpolation (for linjer; “linear interpolation” på engelsk) eller 2-dimensionel interpolation (for flader; “planar interpolation” på engelsk).

Det vil sige, at

  • punkter, rette linjer, polygoner med højder (z) og/eller mål (m) er omfattet

  • samlinger af ovenstående geometrier, såsom multipunkter, multilinjer og multipolygoner, er omfattet

  • kurver med ikke-lineær interpolation såsom cirkelbuer ikke er omfattet

  • 3-dimensionale geometriske figurer (figurer med rumfang) såsom kuber ikke er omfattet

  • topologityper ikke er omfattet.

SFA-CA er, forenklet sagt, en delmængde af DS/EN ISO 19107, og anvender de samme regler for hvornår en geometri er valid.

SFA-CA definerer repræsentationer i Well-Known Text (WKT) for de forskellige geometrityper.

SFA-CA er platformneutral. Implementeringen i relationelle databaser vha. SQL er specificeret i del 2.

SFA-CA indeholder et afsnit Well-known Text Representation of Spatial Reference Systems, som definerer tekstrepræsentationer for koordinatsystemer. Specifikationen af WKT for koordinatsystemer er senere blevet specificeret yderlige i OpenGIS® Implementation Specification: Coordinate Transformation Services, også kendt som WKT 1, og senest i DS/ISO 19162, også kendt som WKT 2.

Vigtig

Adjektivet “simple” anvendes i to begreber i SFA-CA:

  • simple feature = feature with all geometric attributes described piecewise by straight line or planar interpolation between sets of points

  • simple geometry = geometry without anomalous geometric points, such as self intersection or self tangency

Dvs. simple feature ≠ feature with simple geometry.
Note

WKT er bredt understøttet i GIS-applikationer.

Et eksempel på en WKT-repræsentation af en 2D-geometri i et 3D-koordinatrum, hvori den tredje dimension er den vertikale dimension (z), er:

Polygon Z ((722178.52 6178866.39 24.61,722184.83 6178880.97
24.61,722137.52 6178901.05 24.7,722135.5 6178901.91 25.01,722126.66
6178905.66 24.61,722120.48 6178891.19 24.61,722126.3 6178888.7
24.28,722178.52 6178866.39 24.61))

Extended Well-Known Text (EWKT) er en tekstrepræsentation der inkluderer en identifikator på et koordinatsystem og er specificeret af PostGIS, ikke af OGC.

Et eksempel på en geometri som er ikke er valid, er en linje med sammenfald af to på hinanden efterfølgende punkter.

Nogle algoritmer i geografiske analyser forudsætter, at de anvendte geometrier er simple. Derudover vil det ofte være et udtryk for fejl i data i forhold til realiteten, hvis en geometri ikke er simpel (fx en vej som skærer sig selv). Derfor er det ofte hensigtsmæssigt, at sætte krav om, at et datasæts geometrier skal være simple, selvom SFA-CA ikke kræver det.

Derudover kan en dataansvarlig stille krav om, at bestemte topologiregler (regler hvad angår geografiske relationer) skal overholdes, fx at objekter af en bestemt type ikke må overlappe hinanden.

Den tidligere version 1.1 af SFA-CA, [OGC 05-126], er en delmængde af version 1.2.1. Version 1.1 definerer 0-, 1-, og 2-dimensionale geometriske objekter der eksisterer i 2-dimensionale koordinatrum, dvs. punkter, rette linjer og polygoner uden koter og uden målinger.

Version 1.1 af af SFA-CA er også kendt som DS/EN ISO 19125-1:2006, Geografisk information – Simpel elementadgang – Del 1: Fælles arkitektur.

OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access - Part 2: SQL option (SFA-SQL) er en implementering af SFA-CA for relationelle databaser der understøtter Structured Query Language (SQL). SFA-SQL definerer repræsentationer i Well-Known Binary (WKB) for de forskellige geometrityper.

SFA-SQL dannede basis for ISO/IEC 13249-3.

Note

Den tidligere version 1.1 af SFA-SQL ([OGC 05-134] og [OGC 99-049]) er en delmængde af version 1.2.1. Den var også kendt som DS/EN ISO 19125-2:2006, Geografisk information – Simpel elementadgang – Del 2: SQL-valg, men DS/EN ISO 19125-2:2006 blev tilbagetrukket da indholdet kan findes i ISO/IEC 13249-3.

Der bliver henvist til denne standard med forskellige forkortelser, såsom SFA-SQL, SQL/SFS og SF-SQL.

Simple features-tilgangen har fået bred accept i databasesystemer, da den er væsentligt mindre omfattende end DS/EN ISO 19107. Man skal dog være opmærksom på versionerne ved valg af et system.

2.4.3. ISO/IEC 13249-3 Database languages — SQL multimedia and application packages — Part 3: Spatial

ISO/IEC 13249-3 definerer, hvordan man opbevarer og håndterer geodata i SQL-databaser. ISO/IEC 13249-3 anvender en geometrimodel baseret på den specificeret i OpenGIS Implementation Standard for Geographic Information Simple feature access (Simple feature access) og anvender begreber fra DS/EN ISO 19107 og DS/EN ISO 19111.

ISO/IEC 13249-3 specificerer to formater til at repræsentere geometrier på en måde som ikke er afhængig af implementering: Well-Known Text (WKT) og Well-Known Binary (WKB), og specificerer funktioner til at konvertere geometrier til og fra WKT og WKB. ISO/IEC 13249-3 specificerer derudover funktioner til at konvertere geometrier til og fra Geography Markup Language (GML).

Note

ISO/IEC 13249 er også kendt som SQL/MM. Serien er implementeret i forskellige relationelle databaser.

Som regel er WKT og WKB godt understøttet i implementeringer, hvorimod man skal være opmærksom på hvilken GML-version der understøttes.

For mere information om historikken af og indholdet i SQL/MM-serien, se f.eks. [Stol03].

2.5. Geografisk reference

For at beskrive den geografiske placering eller position af et objekt kan der anvendes koordinater (med tilhørende koordinatsystem). Angivelse af koordinatsystemer kan gøres ved hjælp af en identifikator, såsom en EPSG-kode, der referer til et register indeholdende de nødvendige parametre til at gøre koordinater veldefinerede. De fleste systemer til håndtering af geografiske data kan håndterer EPSG-koder. Som alternativ til anvendelsen af en EPSG-kode direkte i et givet system, kan man anvende Well-Known Text (WKT)-repræsentation (se nedenfor).

Beskrivelse af geografisk placering kan også angives med geografiske identifikatorer, disse kan kan fx være et stednavn, postnummer, vejnavn eller en adresse, der tilstrækkeligt nøjagtigt angiver objektets placering.

2.5.1. Well-known text representation of coordinate reference systems

Well-known text representation of coordinate reference systems definerer strukturen og indholdet af tekstrepræsentationer (Well-Known Text (WKT)) for koordinatsystemer og koordinattransformationer mellem koordinatsystemer.

Note
 Standarden er også kendt som DS/ISO 19162:2019, Geografisk information - WKT-repræsentation af koordinatreferencesystemer.

2.5.2. DS/EN ISO 19161-1 Geodætiske referencer - Del 1: ITRS

DS/EN ISO 19161-1 definerer International Terrestrial Reference System (ITRS), og beskriver hvordan ITRS gøres praktisk anvendeligt og tilgængeligt (“realisering”).

Note

Realisering af ITRS sker bl.a. i form af de nationale realiseringer af ETRS89, det europæiske terrestriske referencesystem, som er grundlag for al moderne geodataregistrering på det europæiske kontinent.

ETRS89-registrering sikrer bl.a. interoperabilitet af datasæt på tværs af landegrænser, og er et krav for at være i overensstemmelse med INSPIRE-principperne.

2.5.3. DS/EN ISO 19111 Koordinatreferencer

DS/EN ISO 19111 definerer den konceptuelle model til beskrivelse af henvisning med koordinater. Den beskriver de minimumsdata, der kræves for at definere koordinatsystemer.

DS/EN ISO 19111 beskriver også det konceptuelle skema til definition af de informationer, der kræves for at beskrive transformationer der ændrer koordinatværdier.

Ud over de minimale data, der kræves til definitionen af koordinatsystemet eller koordinattransformationen, tillader det konceptuelle skema yderligere beskrivende information - koordinatsystemmetadata - at blive leveret.

Note

DS/EN ISO 19111 (koordinater), DS/ISO 19162 (transformationer) og DS/ISO 19161 (referencesystemer) udgør tilsammen den formelle beskrivelse af det geodætiske grundlag for al geodataregistrering og udgør fundamentet for såvel WKT som EPSG-koderne.

De nævnte standarder implementeres i det frie og åbne værktøj PROJ , “geodæsiens schweizerkniv”, udviklet i et åbent internationalt samarbejde.

PROJ er

  • et generisk værktøj til koordinattransformation

  • en fælles database med parametre og definitioner af “geodætiske objekter”

  • et kodebibliotek der kan bruges i tredjepartsapplikationer (og der i dag anvendes i de fleste GIS-aplikationer)

  • et “sprog”, der beskriver geodætiske transformationer

Klimadatastyrelsen deltager aktivt i udviklingen af PROJ, og besætter to poster, herunder formandsposten, i PROJ-styregruppen og kan derfor effektivt formidle og levere sparring omkring ønsker om yderligere funktionalitet.

2.5.4. DS/EN ISO 19112 Orientering via geografiske identifikatorer

DS/EN ISO 19112 definerer den konceptuelle model for stedbestemte referencer baseret på geografiske identifikatorer. Den fastlægger en generel model til rumlig henvisning ved hjælp af geografiske identifikatorer og definerer komponenterne i et rumligt referencesystem. Det specificerer også en konceptuel model for et stednavneregister.

Geografisk orientering via koordinater behandles i DS/EN ISO 19111. Imidlertid er en mekanisme til registrering af komplementære koordinatreferencer inkluderet i dette dokument.

DS/EN ISO 19112 gør det muligt for producenter af data at definere stedbestemte referencesystemer ved hjælp af geografiske identifikatorer og hjælper brugerne med at forstå de stedbestemte referencer, der bruges i datasæt. Den giver mulighed for at oprette et stednavneregister på en konsistent måde og understøtter udviklingen af andre standarder inden for geografisk information.

2.5.5. GeoNotes

GeoNotes-serien omfatter publikationer om koordinatsystemer relevant for Danmark og Grønland, f.eks. ETRS89/UTM32 og DVR90 .

2.6. Tid og historik

Virksomheder og myndigheder håndterer forskellige ting som er vigtige i deres dagligdag. Det kan være fysiske objekter (f.eks. bygninger) eller mere abstrakte begreber (f.eks. aftaler eller kunder). Disse ting betegnes forretningsobjekter.

Note
 Der skelnes mellem typer af forretningsobjekter og instanser af forretningsobjekter. F.eks. dit hus, mit hus og vores kontor er alle tre instanser af typen “bygning”. Man kan også sige at dit hus, mit hus og vores kontor er eksemplarer, forekomster eller individer af klassen, slagsen eller almenbegrebet “bygning”. “Forretningsobjekt” anvendes her som synonym for "forretningsobjektinstans".

For at en virksomhed eller myndighed kan holde styr på data om sine forretningsobjektinstanser, registreres deres repræsentationer, kaldt dataobjekter, i et informationssystem. Forretningsobjekter befinder sig i virkeligheden, hvorimod dataobjekter befinder sig i informationssystemer, og er information om virkeligheden.

Virkeligheden er i stadig forandring; et forretningsobjekt kan ændre sig og dermed befinde sig i en ny tilstand. Man kan derfor stille følgende tre spørgsmål om et forretningsobjekt:

  1. Hvordan er forretningsobjektet lige nu?

  2. Hvordan var forretningsobjektet på et givet tidspunkt i fortiden?

  3. Hvordan vil forretningsobjektet være på et givet tidspunkt i fremtiden?

Note

Når man f.eks. er interesseret i et hus’ udseende (farve, form, osv.), kan spørgsmålene formuleres som følgende:

  1. Hvordan ser huset ud lige nu?

  2. Hvordan så huset ud på et givet tidspunkt i fortiden?

  3. Hvordan vil huset se ud på et givet tidspunkt i fremtiden?

Hvis der i et informationssystem registreres hvornår et forretningsobjekt har ændret sig eller vil ændre sig, så understøtter informationssystemet virkningstid og kan det svare på ovenstående tre spørgsmål.

Vores viden om virkeligheden er også i stadig forandring. Man kan derfor stille følgende to spørgsmål:

  1. Hvad ved man nu om forretningsobjektet? Eller rettere sagt, hvad tror man nu om forretningsobjektet?

  2. Hvad troede man på et givet tidspunkt i fortiden om forretningsobjektet?

Hvis der i et informationssystem registreres hvornår man har fået ny viden om et forretningsobjekt, så understøtter informationssystemet registreringstid og kan det svare på ovenstående to spørgsmål.

Hvis der i et informationssystem registreres hvornår et forretningsobjekt har ændret sig, eller vil ændre sig, samt hvornår man har fået ny viden om forretningsobjektet, så understøtter informationssystemet bitemporalitet eller dobbelthistorik og kan det svare på de seks spørgsmål i nedenstående tabel.

Tabel 1. Bitemporalitet

Virkeligheden

Viden om virkeligheden

Fortid

Nutid

Fremtid

Fortid

Hvad troede man på et tidspunkt om hvordan forretningsobjektet var på et tidspunkt i den daværende fortid?

Hvad troede man på et tidspunkt om hvordan forretningsobjektet var på det tidspunkt?

Hvad troede man på et tidspunkt om hvordan forretningsobjektet ville være på et tidspunkt i den daværende fremtid?

Nutid

Hvad tror man nu om hvordan forretningsobjektet var på et tidspunkt i fortiden?

Hvad tror man nu om hvordan forretningsobjektet er lige nu?

Hvad tror man nu om hvordan forretningsobjektet vil være på et tidspunkt i fremtiden?

2.6.1. ISO/IEC 9075-2, Database languages — SQL — Part 2: Foundation (SQL/Foundation)

ISO/IEC 9075, standarden for Structured Query Language (SQL), er delt op i flere dele. Del 2 definerer datastrukturer og grundlæggende operationer på SQL-data.

DS/ISO/IEC 19075-2 [DS/ISO/IEC 19075-2:2021] vejleder om understøttelsen af tidsrelateret information i SQL.

Note

Artiklen The Consensus Glossary of Temporal Database Concepts [JeDy98] indeholder termer og definitioner for begreber som anvendes i temporale databaser.[1] ISO/IEC 9075-2 anvender dog termen "application time" som synonym for "valid time (virkningstid) " og "system time" som synonym for “transaction time (registreringstid) ”.

Principperne for håndtering af tid i relationelle databaser beskrives udførligt i Developing time-oriented database applications in SQL [Snodgrass].

Designmønstre for håndtering af tid i software beskrives i Temporal Patterns [Fowl05]. Temporal Patterns henviser også til forskelligt anden relevant litteratur.

2.6.2. ISO 8601, Date and time — Representations for information interchange

ISO 8601-1 specificerer hvordan datoer i den gregorianske kalender og klokkeslæt baseret på 24-timersuret skrives med tal, bogstaver og symboler. Standardarden definerer et basisformat uden og et udvidet format med seperatortegn.

ISO 8601-2 specificerer udvidelser for ISO 8601-1, såsom repræsentationer for

  • omtrentlige, usikre eller uspecificerede (dele af) datoer/klokkeslæt;

  • sæsoner, trimestre, kvartaler og semestre.

2.6.3. RFC 3339, Date and Time on the Internet: Timestamps

RFC 3339 specificerer formatet "Internet Date/Time Format", som er en profil af ISO 8601-1. RFC 3339 anvender udelukkende ISO 8601-1's udvidede format for datoer og klokkeslæt og kræver at tidsstempler angives i UTC eller i forhold til UTC. RFC 3339 er opdateret af RFC 9557 på et enkelt punkt for at sikre overensstemmelse med den seneste version af ISO 8601-1, se RFC 9557, afsnit 2.

OGC-standarder henviser typisk til RFC 3339, ikke til ISO 8601-1.

2.6.4. RFC 9557, Date and Time on the Internet: Timestamps with Additional Information

RFC 9557 specificerer formatet "Internet Extended Date/Time Format" (IXDTF). IXDTF udvider formatet "Internet Date/Time Format" (RFC 3339) med (valgfrie) oplysninger om bl.a. tidszonenavn som i IANA’s tidszonedatabase (fx Europe/Copenhagen) og om den kalender som datoen/klokkeslættet helst skal præsenteres i.

Derudover opdaterer RFC 9557 RFC 3339 på et enkelt punkt, se RFC 9557, afsnit 2.

2.6.5. Extended Date Time Format (EDTF) Specification

Extended Date Time Format (EDTF) Specification er en profil af ISO 8601-1 og ISO 8601-2. EDTF anvender udelukkende ISO 8601-1's udvidede format for datoer og klokkeslæt. EFTF muliggør repræsentationer for bl.a.

  • omtrentlige, usikre eller uspecificerede (dele af) datoer/klokkeslæt;

  • sæsoner, trimestre, kvartaler og semestre.

Extended Date Time Format (EDTF) Specification blev udviklet af Library of Congress og blev senere integreret i ISO 8601-2.

2.7. Metadata

For at kunne understøtte anvendelsen af stedbestemt information i forhold til lovgivning er det nødvendigt med oplysninger om, hvordan man har indsamlet data, hvad et datasæt kan i udgangspunkt kan anvendes til, hvem der har ansvaret for datasættet, og hvad kvaliteten af det er. Det hedder under ét metadata og er en slags varedeklaration. Metadata kan bruges til at kunne fremfinde såvel gældende som historisk stedbestemt information.

Metadata består her af såvel en varedeklaration af data som en beskrivelse af kvaliteten af data.

INSPIRE-loven fastsætter krav om, at der oprettes en national metadataportal med de data som er omfattet af loven. Forskellige datadomæner (fx domæner omhandlende geodata, statistiske data, åbne data, arkivdata, …) har forskellige direktiver, forordninger, standarder og best practices. Det har resulteret i forskellige, sameksisterende dataportaler, både i Danmark og i Europa. Som dataleverandør bør det være sådan, at man kun behøver at publicere sine metadata én enkelt gang, derfra kan metadata evt. høstes fra andre portaler. På kort sigt kan problemstillingen løses ved at oversætte en standard til en anden, med uundgåelig tab af nogle metadataelementer. På lang sigt er løsningen, at de internationale standardiseringsorganer harmoniserer metadatastandarderne.

2.7.1. DS/EN ISO 19115 Metadata (udgave 1)

DS/EN ISO 19115 beskriver geografiske metadata på en struktureret måde. Standarden definerer de elementer som en beskrivelse består af, den indeholder en model, der beskriver elementernes indbyrdes relationer, og endelig indeholder standarden en beskrivelse af, hvordan man kan udvide med flere elementer, hvis der ikke allerede findes de rigtige i standarden.

DS/EN ISO 19115:2005 ligger til grund for de metadata der skal leveres i henhold til INSPIRE-loven.

Geodata-info.dk udstiller metadata i henhold til DS/EN ISO 19115:2005 og understøtter dermed også INSPIRE-loven. Det samme gør sig gældende for INSPIREs egen metadataportal .

Der findes XML-skemaer til denne standard, se DS/ISO/TS 19139.

DS/EN ISO 19115:2005 er formelt trukket tilbage af Dansk Standard og de to internationale standardiseringsorganer CEN og ISO. Standarden er erstattet af DS/EN ISO 19115-1:2014.

2.7.2. DS/EN ISO 19115 Metadata

DS/EN ISO 19115-1 beskriver geografiske metadata på en struktureret måde. Standarden definerer de elementer som en beskrivelse består af, den indeholder en model, der beskriver elementernes indbyrdes relationer, og endelig indeholder standarden en beskrivelse af, hvordan man kan udvide med flere elementer, hvis der ikke allerede findes de rigtige i standarden.

Geodata-info.dk udstiller metadata i henhold til DS/EN ISO 19115-1:2014

Note

I forhold til DS/EN ISO 19115:2005 er de største ændringer sket i forhold til datakvalitet, som er trukket helt ud. Nu peger alt hvad der har med datakvalitet at gøre på DS/EN ISO 19157-1:2023 og DS/ISO/TS 19158:2013, Geografisk information - Kvalitetssikring af datatilførsel. Endelig indeholder denne version af standarden resultatet af ca. 10 år erfaring indsamlet fra en lang række af implementeringer.

Der findes XML-skemaer til denne standard .

DS/EN ISO 19115-2 udvider DS/EN ISO 19115-1 med de XML-skemaer, der kræves til forbedret beskrivelse af indsamling og behandling af geografisk information, herunder billeder. Inkluderet er målesystemernes egenskaber og deres numeriske metoder og beregningsmetoder, der bruges til at udlede geografisk information fra data. Dette dokument inkluderer ligeledes en XML-indkodning til indsamling og behandling af metadata.

Note

Der findes XML-skemaer til denne standard .

DS/EN ISO 19115-3 definerer og dokumenterer de XML-skemaer, der anvendes i DS/EN ISO 19115-1 og DS/EN ISO 19115-2, herunder også regler der anvendes til at validerer bindinger/restriktioner fra standarderne der ikke bliver valideret af XML-skemaerne.

2.7.3. DS/EN ISO 19119 Tjenesteydelser

DS/EN ISO 19119 definerer krav til, hvordan en platformneutral og platformspecifik specifikation af webtjenester skal oprettes, for at muliggøre, at en tjeneste kan specificeres uafhængigt af en eller flere underliggende distribuerede computerplatforme.

DS/EN ISO 19119 definerer ligeledes, hvordan geografiske tjenester skal kategoriseres i henhold til en servicetaksonomi baseret på IT-arkitekturen og tillader også, at tjenester kan kategoriseres i henhold til et brugslivscyklusperspektiv, samt i henhold til domænespecifikke og brugerdefinerede servicetaksonomier, for at lette supporten ved offentliggørelse og opdagelse af tjenester.

Note

Der findes XML-skemaer til denne standard .

2.7.4. DS/ISO/TS 19139 Metadata - Implementering af XML-skema

DS/ISO/TS 19139 definerer Geographic MetaData XML (gmd) indkodning, en XML Schema implementering af DS/EN ISO 19115:2005.

Note

Der findes XML-skemaer til denne standard .

2.7.5. DS/EN ISO 19157 Datakvalitet

ISO 19157-1 fastlægger principperne for beskrivelse af kvaliteten af geografiske data.

  • Den definerer elementer til beskrivelse af datakvaliteten

  • Den definerer processen til definition af yderligere domænespecifikke elementer til beskrivelse af datakvalitet

  • Den specificerer komponenter og strukturen af et register for kvalitetsmål

  • Den specificerer elementer og opbygning af datakvalitetsmålinger

  • Den beskriver generelle procedurer for vurdering af kvaliteten af geografiske data

  • Den beskriver principper for afrapportering af datakvalitet.

ISO 19157-1 definerer også et sæt data kvalitetsmål til brug ved evaluering og rapportering af datakvalitet. Den gælder for dataproducenter, der leverer kvalitetsoplysninger til at beskrive og vurdere, hvor godt et datasæt er i overensstemmelse med produktspecifikationen og til databrugere, der forsøger at bestemme, om specifikke geografiske data er af tilstrækkelig kvalitet til deres specifikke anvendelse.

Note

ISO 19157-1 fastlægger ikke nogle minimumskrav til datakvalitet for geografiske data.

Der findes XML-skemaer til denne standard .

ISO 19157-2 definerer datakvalitetskodning i XML. Det er en XML-skemaimplementering, der er afledt af ISO 19157-1 og datakvalitetsrelaterede begreber fra ISO 19115-2.

2.7.6. Technical Guidance for the implementation of INSPIRE dataset and service metadata

Technical Guidance for the implementation of INSPIRE dataset and service metadata based on ISO/TS 19139:2007 indeholder retningslinjer baseret på DS/EN ISO 19115:2005 og DS/EN ISO 19119 for at leve op til INSPIRE-gennemførelsesbestemmelsen om metadata .

2.7.7. Data Catalog Vocabulary (DCAT)

DCAT gør det muligt for en udgiver at beskrive datasæt og datatjenester i et katalog ved hjælp af en standardmodel og et vokabularium, der letter for brug og sammenlægning af metadata fra flere kataloger. Dette kan øge synligheden af datasæt og datatjenester. Det gør det også muligt at have en decentral tilgang til offentliggørelse af data kataloger og gør samlende søgning efter datasæt på tværs af kataloger i flere brancher bruger den samme forespørgsel mekanisme og struktur. Aggregerede DCAT metadata kan tjene som en manifestfil som en del af en digital bevaringsproces.

DCAT er et RDF-vokabularium (Resource Description Framework) designet til at lette interoperabilitet mellem datakataloger offentliggjort på Internettet. DCAT definerer et skema og giver eksempler til anvendelser.

Note

DCAT-AP-DK, en delmængde af DCAT-AP, som igen er en delmængde af DCAT, benyttes til det fælles offentlige datasætkatalog , der giver overblik over hvilke offentlige datasæt, der findes, hvor de findes, om de er tilgængelige og hvem der udgiver de offentlige datasæt.

Datasætkataloget indeholder alene metadata, dvs. en beskrivelse af datasættet, og indeholder ikke rådata.

2.7.8. GeoDCAT-AP

GeoDCAT-AP 3.0.0 er en udvidelse af DCAT, som bruges i åbne dataportaler og e-government-domænet, med oplysninger om geografiske datasæt som specificeret i ISO/TC 211-standarderne standarderne og INSPIRE-specifikationen for metadata, som bruges indenfor det geografiske domæne. GeoDCAT-AP har - fordi det er baseret på RDF (Resource Description Framework) - muligheden for at offentliggøre metadata direkte på nettet uden åbne og geografiske dataportaler.

2.8. Udveksling af geodata - indkodninger

Når data skal udveksles mellem digitale systemer, skal de ændres til en form (format), der kan forstås af to eller flere systemer. Et sæt regler for hvordan man konverterer data, så det følger et bestemt format, kalder man en indkodning. Der eksisterer forskellige indkodninger for geodata. Ofte følger der med en datastruktur også et skema med, dvs. en formel beskrivelse af planen for datastrukturen.

Nedenunder beskrives de vigtigste åbne specifikationer for indkodning af vektordata.

Note

JSON [RFC 8259] og GeoJSON [RFC 7946], udviklet i regi af Internet Engineering Task Force (IETF), er ikke med i Udveksling af geodata - indkodninger. Det skyldes, at måden, hvorpå koordinater i koordinatsystemer relevant for Danmark og Grønland kan indkodes i (Geo)JSON ikke er standardiseret endnu.

2.8.1. Geography Markup Language (GML)

OpenGIS® Geography Markup Language (GML) Encoding Standard specificerer en indkodning i Extensible Markup Language (XML) for bl.a. hovedparten af begreberne defineret i DS/EN ISO 19103 og DS/EN ISO 19107.

GML-data beskrives af et GML-applikationsskema, et XML-skema som anvender elementer fra skemaerne defineret af GML-standarden.

Standarden indeholder et sæt regler, der definerer, hvordan man på systematisk vis kan omsætte en logisk datamodel der er i overensstemmelse med DS/EN ISO 19103 til et GML-applikationsskema.

Standarden er også kendt som DS/EN ISO 19136-1:2020, Geografisk information — GML (Geography Markup Language) — Del 1: Grundprincipper.

Vigtig

Skemadokumenterne for GML 3.2 findes på http://schemas.opengis.net/gml/3.2.1/ . Den sidste undermappe burde have heddet 3.2.2 i stedet for 3.2.1, det er en fejl fra OGC’s side. Den nuværende version, inklusiv patch-nummer, er 3.2.2. Skemadokumenterne kan ligeledes findes på https://schemas.opengis.net/gml/ som zip-filer til download. Der findes en zip-fil til version 3.2.2.
Note

Da der er tale om XML-data, kan man anvende alle sprog der hører til XML-familien, såsom XML Schema [xmlschema-0], Extensible Stylesheet Language Transformations (XSLT) [xslt-30] og Schematron [DS/ISO/IEC 19757-3:2020], og alle værktøjer, der kan håndtere disse sprog. Det vil også sige, at GML bør bruges, når data skal valideres, da både XML Schema og Schematron er konstrueret til det formål.

Standarden er moden, der forventes ikke nye versioner udover eventuelle fejlrettelser.

Der findes applikationer, der har implementeret reglerne der kan omsætte en logisk datamodel der er i overensstemmelse med DS/EN ISO 19103 til et GML-applikationsskema. Et eksempel er ShapeChange .

GML kan anvendes til udveksling af hele datasæt (fildownload) eller til udveksling af et udvalg af features fra et datasæt via en webtjeneste.

GML version 3.1.1 [GML 3.1.1] er stadigvæk i brug, fx i Bekendtgørelse om arkiveringsversioner og i visse implementationer af SQL/MM. Skemadokumenter til denne version kan findes på https://schemas.opengis.net/gml/3.1.1/ .

OGC® Geography Markup Language (GML) — Extended schemas and encoding rules , GML 3.3-standarden, er en udvidelse af GML 3.2-standarden. Standarden indeholder bl.a. en indkodning for elementerne defineret i DS/EN ISO 19148, Geografisk information — Lineær reference-system og kompakte indkodninger af almen anvendte GML-geometrier såsom flader.

Standarden er også kendt som DS/EN ISO 19136-2:2018, Geografisk information — GML (Geography Markup Language) — Del 2: Udvidede skemaer og kodningsregler.

Vigtig

GML 3.3-standarden, er en udvidelse af GML 3.2-standarden, ikke en erstatning for GML 3.2-standarden. Det forhold afspejles bedre i ISO-numrene for de tilsvarende ISO-standarder, hvor man har ISO 19136-serien, som består af to dele:

  • DS/EN ISO 19136-1:2020, Geografisk information — GML (Geography Markup Language) — Del 1: Grundprincipper

  • DS/EN ISO 19136-2:2018, Geografisk information — GML (Geography Markup Language) — Del 2: Udvidede skemaer og kodningsregler
Note

Skemadokumenterne for GML 3.3 findes på http://schemas.opengis.net/gml/3.3/ . Skemadokumenterne kan ligeledes findes på https://schemas.opengis.net/gml/ som zip-filer til download, der findes en zip-fil til version 3.3.1.

Standarden er moden, der forventes ikke nye versioner udover eventuelle fejlrettelser.

2.8.2. Geography Markup Language (GML) simple features profile

GML-standarden er en meget omfattende standard, og derfor har OGC defineret en begrænset men nyttigt delmængde af den, for at få mere software til at understøtte GML. Geography Markup Language simple features profile (GML-SF) begrænser udvalget af geometrier i GML til 0-, 1-, og 2-dimensionelle geometrier beskrevet i 1-, 2-, eller 3-dimensionale koordinatsystemer og begrænser antallet af måder man kan indkode disse geometrier på.

GML-SF definerer tre compliance-niveauer, SF-0, SF-1 og SF-2. Niveau SF-2 tillader en database der implementerer SFA-SQL at repræsentere de data, den måtte indeholde.

I modsætning til SFA-CA tillader GML-SF også bestemte indkodninger for cirkelbuer og cirkler (gml:Arc, gml:Circle og gml:CircleByCenterPoint).

2.8.3. GeoPackage Encoding Standard

OGC® GeoPackage Encoding Standard er baseret på SQLite , et relationelt databasehåndteringssystem. Én GeoPackage-fil kan håndtere vektordata, rasterdata, og metadata. Da en GeoPackage er en databasecontainer, understøtter den direkte brug, fx til analyseformål.

OGC® GeoPackage Encoding Standard er i overensstemmelse med Simple feature access.

Note

I Nederlandene er GeoPackage-standarden optaget på følg-eller-forklar listen af “Dutch Standardisation Forum”. Anvendelsesområdet for GeoPackage er ifølge motiveringen for optagelse af listen følgende: “GeoPackage skal anvendes når det offentlige tilbyder geodata til download til tredjepart”.

Dutch Standardisation Forum understreger også, at “GeoPackage ikke ses som en erstatning, men som et supplement til brugen af GML”.

GeoPackage ses at være en erstatning for shapefiler.

GeoPackage anvendes typisk til udveksling af hele datasæt (fildownload). Formatet kan desuden anvendes til at lagre hele datasæt.

GeoPackage bør bruges når man vil distribuere data i andre formater, ved siden af GML.

2.8.4. CityGML

OGC City Geography Markup Language (CityGML) Part 1: Conceptual Model Standard standard definerer en konceptuel model til repræsentation, lagring og udveksling af virtuelle 3D-bymodeller.

OGC City Geography Markup Language (CityGML) Part 2: GML Encoding Standard dokumenterer OGC GML-implementeringsspecifikationen (IS) for CityGML 3.0-begrebsmodellen. CityGML 3.0-begrebsmodellen er en platformsuafhængig model (PIM). Den definerer begreber på en måde, der er uafhængig af enhver implementeringsteknologi. Som sådan kan CityGML-begrebsmodellen ikke implementeres direkte. Den fungerer snarere som grundlag for platformspecifikke modeller (PSM). En PSM tilføjer til PIM de teknologispecifikke detaljer, der er nødvendige for fuldt ud at definere CityGML-modellen til brug med en bestemt teknologi. PSM kan derefter bruges til at generere skemaet og andre artefakter, der er nødvendige for at opbygge CityGML 3.0-implementeringer.

Standarden definerer PSM’er og skemaer for CityGML 3.0-implementeringsspecifikationen (IS) for implementeringer af Geography Markup Language (GML). GML-skemaerne forklares i en oversigt, og de designbeslutninger, der er truffet, er også dokumenteret.

UML-modellen findes som Enterprise Architect-fil og som XMI-filer .

XML-skemaer kan findes på http://schemas.opengis.net/citygml .

Note

CityGML 1.0-standarden [CityGML 1.0] og CityGML 2.0-standarden [CityGML 2.0] trækkes ikke tilbage for nuværende. Dette skyldes, at der findes mange aktive datasæt, der er i overensstemmelse med disse specifikationer.

2.8.5. PDF Georegistration Encoding Best Practice

PDF Georegistration Encoding Best Practice beskriver hvordan man kan lave PDF-dokumenter der er georefererede.

Note

Se følgende dokumenter for mere information angående georefererede PDF-dokumenter:

  • A PDF Tile Model for Geographic Map Data [ZAMX19]

  • Creating Maps for the Non-Mapper [Capu10]

2.9. Udveksling af geodata - tjenester

De tre vigtigste typer tjenester for geodata er søgetjenester (så man kan søge og finde data, vha. metadata), downloadtjenester (så man kan hente data) og visningstjenester (så man kan se data visualiseret).

OGC har defineret en suite af standarder som definerer snitfladerne mellem klienter og disse tjenester, hvoraf de vigtigste og mest kendte er Web Map Service (WMS), Web Map Tile Service (WMTS) og Web Feature Service (WFS). Derudover findes der fx Web Coverage Service (WCS) og Sensor Observation Service (SOS) , som ikke er beskrevet yderligere her.

OGC har moderniseret en række af deres standarder for services, disse basere sig på API-teknologien. OGC opfordrer til at man anvender de nye API-baserede tjeneste-standarder. Se også https://ogcapi.ogc.org/ for baggrundsinformation om de API-baserede tjeneste-standarder.

Nedenfor bliver såvel de "gamle" som de "nye" tjeneste-standarder omtalt.

2.9.1. Web Feature Service (WFS)

OGC® Web Feature Service 2.0 Interface Standard – With Corrigendum beskriver snitfladen mellem en klient og en downloadtjeneste, Web Feature Service (WFS), som udstiller vektordata på objekt- og attributniveau.

En WFS-tjeneste skal understøtte kommunikation vha. HTTP og svarer i XML.

Standarden definerer forskellige typer af WFS-tjenester. For alle typer gælder, at de skal kunne returnere vektordata i GML.

Version 2.0.0 af denne OGC-standard er også kendt som DS/EN ISO 19142:2011, Geografisk information — Web Feature Service.

Note

Modsætningen af distribution af vektordata på objekt- og attributniveau er distribution af vektordata på datasætniveau, såsom fildownload via File Transfer Protocol (FTP)).

Det kan lade sig gøre, at bruge WFS til at understøtte download af et helt datasæt på en gang (i én forespørgsel), men det frarådes for store datasæt.

2.9.2. INSPIRE Download Services

Technical Guidance for the implementation of INSPIRE Download Services beskriver hvordan man kan leve op til INSPIREs krav om downloadtjenester ved hjælp af bl.a. WFS 2.0.

Note

Se også ovenstående forbehold hvad angår store datasæt.

Man kan teste om en tjeneste er i overensstemmelse med vejledningen vha. INSPIRE’s validator .

2.9.3. Web Map Server (WMS)

OpenGIS® Web Map Server Implementation Specification beskriver snitfladen mellem en klient og en visningstjeneste, Web Map Service (WMS), som udstiller dynamisk genererede georefererede billeder (fx i PNG-formatet).

Denne standard er også kendt som DS/EN ISO 19128:2008, Geografisk information — Web Map Server-grænseflade.

2.9.4. Styled Layer Descriptor (SLD)

Styled Layer Descriptor profile of the Web Map Service Implementation Specification (SLD) beskriver hvordan en WMS kan udvides så den tillader brugerdefineret styling vha. Symbology Encoding Implementation Specification.

Note
 Sammen med Symbology Encoding Implementation Specification er denne standard efterfølgeren til SLD 1.0.

2.9.5. Symbology Encoding Implementation Specification

Symbology Encoding Implementation Specification definerer et sprog for præsentation af geodata (styling).

2.9.6. Web Map Tile Service (WMTS)

OpenGIS® Web Map Tile Service Implementation Standard beskriver snitfladen mellem en klient og en visningstjeneste, Web Map Tile Service (WMTS), som udstiller forhåndsgenererede georefererede billeder (fx i PNG-formatet).

Note
 Fordi billederne er genereret på forhånd, er performance af WMTS-tjenester bedre end af WMS-tjenester.

2.9.7. INSPIRE View Services

Technical Guidance for the implementation of INSPIRE View Services beskriver, hvordan man kan leve op til INSPIREs krav om visningstjenester ved hjælp af WMS 1.3.0 (den anbefalede måde fra INSPIREs side), WMTS 1.0.0 og WMS 1.1.1 [OGC 01-068r3].

Note
 Man kan teste om en tjeneste er i overensstemmelse med vejledningen vha. INSPIRE’s validator .

2.9.8. Catalogue Services (CSW)

OpenGIS® Catalogue Services Specification definerer snitfladen mellem en klient og en søgetjeneste, Catalogue Service for the Web (CSW), som udstiller metadata og har operationer så man kan søge på de forskellige felter.

Note
 Geodata-info er i overensstemmelse med denne standard.

2.9.9. CSW - ISO Metadata Application Profile

OpenGIS® Catalogue Services Specification 2.0.2 - ISO Metadata Application Profile definerer hvordan man anvender Catalogue Services (CSW) sammen med metadata som specificeret i DS/EN ISO 19115:2005.

Note
 Geodata-info er i overensstemmelse med denne standard.

2.9.10. OGC API - Features

OGC API - Features - Part 1: Core er den første af OGCs nye suite af API-standarder der blev publiceret. Standarden specificerer hvordan web-API’er giver adgang til objekterne i et datasæt på en måde, der er uafhængig af det underliggende datalager. Standarden definerer søge- og forespørgselsoperationer.

Søgeoperationerne gør det muligt for klienter at forespørge API’en for at bestemme API’ens kapaciteter og hente oplysninger om distributioner af datasættet.

Forespørgselsoperationer gør det muligt for klienter at hente objekter fra det underliggende datalager baseret på simple udvælgelseskriterier defineret af klienten.

Note
 Denne standard afløser WFS-standarden.

OGC API - Features - Part 2: Coordinate Reference Systems by Reference udvider del 1 med muligheden for at bruge andre koordinatsystemer end WGS 84 longitude-latitude og WGS 84 longitude-latitude-height .

OGC API - Features - Part 3: Filtering udvider del 1 med muligheden for at filtrere geodata.

2.9.11. OGC API - Maps

OGC API - Maps - Part 1: Core (herefter benævnt Maps API) specificerer operationer til distribution af kort og kort-tiles på en måde, der er uafhængig af den underliggende datalagring. Maps API kan beskrives og dokumenteres ved hjælp af OpenAPI-specifikationen og specificerer ressourcer til at finde og hente kort fra en web-API.

Denne OGC API – Maps Standard understøtter specifikt følgende:

  • Discovery-operationerne, der gør det muligt at forespørge en instans af Maps API Standard med henblik på at bestemme kapaciteter og indhente oplysninger om dennes distribution af kort. Disse oplysninger omfatter API-definitionen (hvis OGC API — Common — Part 1: Core også implementeres) samt metadata om de leverede data og de koordinatsystemer, der understøttes af Web API-implementeringsinstansen.

  • Operationer, der gør det muligt for klientapplikationer at hente et kort ved hjælp af en standard- eller foruddefineret format for en vilkårlig geospatial ressource, et datasæt, der repræsenterer det fulde indhold, der er tilgængeligt via Maps API-endpointet, eller en individuel samling af geospatiale data, der repræsenterer en del af datasættet.

  • Parametre til angivelse af kortets baggrund og gennemsigtighed.

  • Parametre til angivelse af kortets skala.

  • En parameter til angivelse af pixelstørrelsen på den enhed eller det medium, som kortet skal vises på.

  • Parametre til kun at hente en delmængde af kortet.

  • En parameter til angivelse af en bestemt orientering for kortet.

  • Parametre til angivelse af et koordinatsystem for kortet ved hjælp af en reference eller en projektionsmetode (som defineret i OGC 18-005r4 Abstract Specification Topic 2 Referencing by Coordinates), parametre for denne metode og datums.

Note
 Denne standard afløser WMS-standarden.

2.9.12. OGC API - Tiles

OGC API — Tiles specificerer hvordan web-API’er, der giver adgang til tiles fra en eller flere geospatiale dataressourcer (samlinger), som web-API’en tilbyder, skal fungere. Denne standard definerer, hvordan man finder ud af, hvilke ressourcer der tilbydes af web-API’en, som kan hentes som tiles, hvordan man får metadata om de tilgængelige tiles (herunder i henhold til hvilket tilesæt hvert tilesæt er opdelt i, og grænserne for det pågældende tilesæt inden for et fælles, potentielt globalt tilesæt), og hvordan man anmoder om en tile. Denne standard kaldes undertiden Tiles API.

Den grundlæggende overensstemmelsesklasse er defineret på en måde, så den let kan inkluderes i en web-API, selvom denne API ikke overholder OGC API — Common Standard. En web-API kan kombinere nogle kravklasser i denne OGC API-standard med kravklasser i andre OGC API-standarder (herunder OGC API — Common) for at udvide web-API’ens anvendelsesområde ved at tilføje funktionalitet.

Note
 Denne standard afløser WMTS-standarden, men i modsætning til WMTS-standarden dækker den både raster- og vektortiles, dvs. både billeder og vektordata beregnet til visualisering.

Mere information om OGC API - Common kan findes på https://www.ogc.org/standards/ogcapi-common .

2.9.13. OGC API - Records

OGC API - Records - Part 1: Core specificerer kravene for et sæt af komponenter, der kan sammensættes på forskellige måder med henblik på at implementere en samling af relaterede beskrivende oplysninger (metadata) om ressourcer, kaldet et katalog. Den atomare informationsenhed i et katalog er posten.

Denne standard specificerer informationsindholdet i en post (record). En post indeholder sammenfattende beskrivende oplysninger (metadata) om en ressource, som en udbyder ønsker at gøre synlig. En post repræsenterer ressourceegenskaber, der kan præsenteres til evaluering og videre behandling af både mennesker og software. Eksempler på ressourcer omfatter en datasamling, en tjeneste, en proces, en maskinlæringsmodel, en kodeliste og så videre.

Poster er organiseret i samlinger kaldet kataloger. Records API-standarden beskriver, hvordan kataloger kan gennemgås eller søges i. Gennemgang af en samling af poster indebærer at følge indlejrede links fra en post i et katalog til den næste. Søgning i en samling af poster indebærer at specificere søgekriterier, der definerer en delmængde af poster.

2.10. Arkivering af geodata

Bestemte datasæt indeholdende geodata bør bevares for eftertiden.

2.10.1. Bekendtgørelse om arkiveringsversioner

Statslige myndigheder skal anmelde nye it-systemer til Rigsarkivet, inden de tages i brug. Rigsarkivet vurderer ud fra anmeldelsen, om der skal afleveres en kopi af data til arkivet, og hvornår der i givet fald skal arkiveres første gang. Af de it-systemer som Rigsarkivet har bestemt til bevaring, skal den statslige myndighed producere arkiveringsversioner. En arkiveringsversion er en kopi af data fra myndighedens it-system, suppleret med dokumentation om systemet samt filer, der beskriver hvordan data hænger sammen. Arkiveringsversionen skal udarbejdes i bestemte formater, for at den kan bevares over tid [Rigs24]. Rigsarkivet fastsætter formaterne i Bekendtgørelse om arkiveringsversioner. Bekendtgørelsen uddybes og eksemplificeres i Vejledning til bekendtgørelse om arkiveringsversioner [Rigs25].

Note

Geodata i it-systemer skal lagres som GML-filer i arkiveringsversionen. Bemærk at GML version 3.1.1 [GML 3.1.1] skal anvendes, og ikke GML 3.2.2.

Læs mere om aflevering og anmeldelse af data på Rigsarkivets hjemmeside, https://www.rigsarkivet.dk/aflever-data .

Forkortelser

API

application programming interface

CEN

European Committee for Standardization

CSW

Catalogue Service for the Web

DCAT

Data Catalog Vocabulary

DG ENV

Directorate-General for Environment

DIGIT

Directorate-General for Digital Services

DS

Dansk Standard

EDTF

Extended Date Time Format

EPSG

European Petroleum Survey Group

GML

Geography Markup Language

IANA

Internet Assigned Numbers Authority

IEC

International Electrotechnical Commission

IETF

Internet Engineering Task Force

INSPIRE

Infrastructure for Spatial Information in Europe

ISO

International Organization for Standardization

ITRS

International Terrestrial Reference System

ITU

International Telecommunication Union

IXDTF

Internet Extended Date/Time Format

JRC

Joint Research Centre

MIG

INSPIRE Maintenance and Implementation Group

OGC

Open Geospatial Consortium

OMG

Object Management Group

PDF

Portable Document Format

RDF

Resource Description Framework

SEMIC

Semantic Interoperability Community

SFA

simple feature access

SLD

Styled Layer Descriptor

SQL

Structured Query Language

TC

Technical Committee

UML

Unified Modeling Language

UTC

Coordinated Universal Time

W3C

World Wide Web Consortium

WFS

Web Feature Service

WKB

Well-Known Binary

WKT

Well-Known Text

WMS

Web Map Service

WMTS

Web Map Tile Service

XMI

XML Metadata Interchange

XML

Extensible Markup Language

XSLT

Extensible Stylesheet Language Transformations

Referencer

1. Artiklen The Consensus Glossary of Temporal Database Concepts [JeDy98] er kilden til nogle af begreber i Encyclopedia of Database Systems [LiÖz18], såsom valid time (virkningstid) og transaction time (registreringstid) .