Præsentation af FIRE

FIRE indeholder alt den relevante information, som refgeo gør. Der er punktnumre, identer, skitser, koordinater, tidsserier, beskrivelse, afmærkningstyper osv. osv. Strukturen er dog en helt anden og meget mere overskuelig og vedligeholdelsesvenlig nede i maven på databasen, hvilket gør FIRE til en markant forbedring af et af vores vigtigste dataarkiver.

Dog er alt vores nuværende udjævnings- og datahåndteringssoftware (fx. ADJ, valde og vedl.pl) tilpasset refgeo og det famøse KMS-format, hvilket ikke kan bruges i det nye setup. Derfor har vi udviklet adskillige kommandolinjekald, som har til formål at lade brugeren se ned i databasen, udtrække det data der er relevant, putte ny data ned i databasen osv. Det er en løbende opgave, hvor der bliver udviklet den funktionalitet, som viser sig nødvendig og brugbar til et gentagent formål.

Hvis nogen havde håbet på en lækkert designet brugergrænseflade med søgebokse og kasser, der kan hakkes af og en knap med beregn til til at lave en udjævning, som derefter bliver vist i QGIS, så må vi skuffe. Det er ikke der vi er; vi er slet ikke nok folk til at kunne retfærdiggøre at bruge tid og penge på at udvikle sådan noget, og desuden vil det være et hejs at vedligeholde og videreudvikle kode til, hvilket vi helst vil gøre selv. Derfor er det altså stadig kommandolinjekald, som er vejen frem! Men dermed bliver overgangen til ny database og beregningssoftware nok ikke så slem alligevel.

Nedenfor uddybes de funktionaliteter vi på nuværende tidspunkt har udviklet. Det er alle underprogrammer (og under-underprogrammer) under fire og køres derfor ved først at kalde fire efterfulgt af underkommandoens navn.

fire info

En grundliggende funktionalitet er at kunne se hvilken data, der ligger i databasen, altså hvilken info man har i arkivet. Til det er der udviklet et kommandolinjeprogram kaldet fire info. Man kan se hvad programmet indeholder ved at afvikle kommandoen fire info --help:

$ fire info --help
Usage: fire info [OPTIONS] COMMAND [ARGS]...

  Information om objekter i FIRE

Options:
  --help  Show this message and exit.

Commands:
  infotype  Information om en punktinformationstype.
  obstype   Information om en given observationstype.
  punkt     Vis al tilgængelig information om et fikspunkt.
  sag       Information om en sag.
  srid      Information om et givent SRID (Spatial Reference ID).

Herfra ses fem forskellige kommandoer man kan bruge:

  • infotype

  • obstype

  • punkt

  • sag

  • srid

Hvis man ønsker at fremsøge et punkt og se hvilke oplysninger, der knytter sig til det (som man før kunne med valde, eller Valdemar i tjenesten), kan man fx taste fire info punkt gi2010. I udtrækket plottes diverse oplysninger om punktet direkte på skærmen, som ses herunder:

(fire-dev) C:\dev\fire\docs>fire info punkt gi2010

--------------------------------------------------------------------------------
PUNKT G.I.2010
--------------------------------------------------------------------------------
  Lokation                    POINT (11.1425084856365 55.3252167385718)
  Oprettelsesdato             1985-03-19 01:11:00
 -AFM:4999                    Ukendt.
 -AFM:1700                    Præcisionsnivellementspunkt.
  AFM:1704                    Messingbolt i granitpostament.
 -AFM:horisontal
  AFM:horisontal
  AFM:højde_over_terræn       -1.4
  ATTR:restricted
 -ATTR:beskrivelse            G.I.2010
 -ATTR:beskrivelse            G.I.2010
                              Korsør By.
                              Kjærsvej 2.
                              Punkt i S. del af kirkegårdens planteskole.
 -ATTR:beskrivelse            G.I.2010.
                              Korsør By.
                              Kjærsvej 2.
                              Punkt i brønd med dæksel, i S. del
                              af kirkegårdens materialplads.
                              Dæksel til terræn.
  ATTR:beskrivelse            G.I.2010.
                              Korsør Kirkegård.
                              Punkt i brønd med dæksel,
                              i lille jordstykke til planteopdræt.
                              Dæksel til terræn.
  ATTR:højdefikspunkt
  ATTR:tinglysningsnr         Sagsnummer fra Tingbogen ikke tilgængeligt. Opdatering udestår.
 -ATTR:bemærkning             Punkt oprettet
 -ATTR:bemærkning             Rev. beskr. uge 31 2003 Ole E.
 -ATTR:bemærkning             Rev. 1971 af Stæhr Madsen.
  ATTR:bemærkning             Rev. uge 18 2017 PN.
  NET:jessen
  REGION:DK
  SKITSE:png_sti              skitser_png/K-11-09263_1.png
  SKITSE:png_md5              61c0d3e31274e889b4c627d455bee5d8
  SKITSE:master_sti           skitser_master/K-11-09263_1.cgm
  SKITSE:master_md5           49d8bc56b63d71122a9f1cfc95975ffb
  NET:DVR90
  IDENT:refgeo_id             11122
  IDENT:landsnr               K-11-09263
  IDENT:GI                    G.I.2010
  IDENT:ekstern               9904/14510
  IDENT:jessen                81041

--- KOORDINATER ---
* 2000-02-11 14:30  EPSG:5799       n 8.49270 (4)
* 2011-12-24 01:00  EPSG:4258       n 11.1424517702, 55.3252437011 (200, 200)
* 2000-02-11 14:30  DK:HPOT_DVR90   n 8.33590 (4)
* 1999-04-29 16:00  DK:GI44         n 8.56610 (5)

Note

Det er ligegyldigt om der skrives med stort eller småt eller om der benyttes punktummer eller ej i argumentet. Dog skal der være bindestreg mellem herred, sogn og løbenummer.

Udtrækket viser den formodede relevante information, der ligger på punktet fra attribut-tabellerne og fra koordinattabellerne. I eksemplet ses det fx, at punktet

  • er oprettet i databasen 19/3 1985,

  • også hedder K-11-09263,

  • i øvrigt er et Jessenpunkt til en tidsserie,

  • har en DVR90-kote fra 3. præcisionsnivellement indikeret ved EPSG-kode 5799 og beregningstidspunkt 11/2-2000 kl. 13:30,

  • har en plankoordinat fra 2011 (med EPSG-koden 4258) og to andre koordinater i andre net. Stjerne (eller farven grøn) indikerer at koordinaten er den gældende for det pågældende net.

På samme måde kan andre elementer slås op i databasen, bl.a. oplysninger om historiske koter med parameteren -K, observationer med parameteren -O og andre detaljer med parameteren -D.

Øvelse

Prøv selv at fremsøge mere info, fx:

  1. alle observationer fra et givent punkt

  2. alle historiske koordinater for et punkt

  3. tekstbeskrivelsen på attributten AFM:2701

  4. alle aktive sager i databasen

fire niv

Der er blevet udviklet et kommandolinjeprogram til udjævningsberegning kaldet niv. Læs om hvordan programmet kaldes her

Med dette program kan hele produktionslinjen køres; fra dataudtræk, revision, beregning, til ilægning af resultat og generering af afsluttende rapport til kunde. Se mere ved at køre kommandoen fire niv --help:

$ fire niv --help
Usage: fire niv [OPTIONS] COMMAND [ARGS]...

  Nivellement: Arbejdsflow, beregning og analyse

  Underkommandoerne:

      opret-sag
      udtræk-revision
      ilæg-revision
      ilæg-nye-punkter
      læs-observationer
      regn
      ilæg-observationer
      ilæg-nye-koter
      luk-sag

  definerer, i den anførte rækkefølge, nogenlunde arbejdsskridtene i et
  almindeligt opmålingsprojekt.

  Til beregning af eksisterende observationer, findes en alternativ
  underkommando til `læs-observationer`, kaldet `udtræk-observationer`. En
  arbejdsgang med denne kommando kan se ud på følgende måde:

      opret-sag
      udtræk-observationer
      regn
      luk-sag
  
  Underkommandoer
  ---------------

  OPRET-SAG registrerer sagen (projektet) i databasen og skriver det regneark,
  som bruges til at holde styr på arbejdet.

  UDTRÆK-REVISION udtrækker oversigt over eksisterende punkter i et område,
  til brug for punktrevision (herunder registrering af tabtgåede punkter).

  ILÆG-REVISION lægger opdaterede og nye punktattributter i databasen efter
  revision.

  ILÆG-NYE-PUNKTER lægger oplysninger om nyoprettede punkter i databasen, og
  tildeler bl.a. landsnumre til punkterne.

  LÆS-OBSERVATIONER læser råfilerne og skriver observationerne til regnearket
  så de er klar til brug i beregninger.

  UDTRÆK-OBSERVATIONER henter observationer ud af databasen på baggrund af
  udvalgte søgekriterier og skrives til regnearket, så de kan bruges i
  beregninger.

  REGN beregner nye koter til alle punkter, og genererer rapporter og
  visualiseringsmateriale.

  ILÆG-OBSERVATIONER lægger nye observationer i databasen.

  ILÆG-NYE-KOTER lægger nyberegnede koter i databasen.

  LUK-SAG arkiverer det afsluttende regneark og sætter sagens status til
  inaktiv.

  Eksempel
  --------

      fire niv opret-sag andeby_2020 "Vedligehold Andeby"

      fire niv udtræk-revision andeby_2020 K-99 102-08

      fire niv ilæg-revision andeby_2020

      fire niv ilæg-nye-punkter andeby_2020

      fire niv læs-observationer andeby_2020

      fire niv regn andeby_2020     <- kontrolberegning

      fire niv regn andeby_2020     <- endelig beregning

      fire niv ilæg-observationer andeby_2020

      fire niv ilæg-nye-koter andeby_2020

      fire niv luk-sag andeby_2020

Options:
  --help  Show this message and exit.

Commands:
  ilæg-nye-koter        Registrer nyberegnede koter i databasen.
  ilæg-nye-punkter      Registrer nyoprettede punkter i databasen.
  ilæg-observationer    Registrer nye observationer i databasen.
  ilæg-revision         Læg reviderede punktdata i databasen.
  luk-sag               Luk sag i databasen.
  læs-observationer     Importer data fra observationsfiler og opbyg...
  netoversigt           Opbyg netoversigt
  opret-sag             Registrer ny sag i databasen.
  regn                  Beregn nye koter.
  udtræk-observationer  Udtræk nivellement-observationer for et...
  udtræk-revision       Gør klar til punktrevision: Udtræk eksisterende...

Alt datahåndtering foregår på Windows og i Excel-regneark med diverse faneblade. Vi vil nedenfor gennemgå processen.

Note

Sørg for at bruge små bogstaver. Kald og parametre genkendes ikke med versaler. Undtagelsen er ved punktnumre; her kan både store og små bogstaver benyttes.

I de følgende afsnit beskrives de enkelte delprogrammer under fire niv. De vises i en idealiseret rækkefølge, der følger arbejdsgangene i forbindelse med revision af kommunale fikspunkter. I praksis kan programmerne afvikles i forskellig rækkefølge, eller helt udelades, alt efter behov.

Først gennemgås det klassiske forløb, dernæst kommer et eksempel på udtræk af eksisterende observationer med udtræk-observationer.

Trin 1) opret-sag

I fire har vi valgt at knytte al beregning og fikspunkthåndtering op på såkaldte sagsevents. Det vil sige at når man går igang med et nyt projekt, fx. en opgave omhandlende opmåling og beregning af lokal vandstand i Havnebyen, så opretter man en sag til denne opgave, hvori alt ens dataudtræk, observationer, beregninger og endelige resultater bliver registreret på. Kaldet, der skal køres under fire niv for at oprette en ny sag, hedder, passende nok, opret-sag. Lad os prøve at få mere hjælp:

$ fire niv opret-sag --help
Usage: fire niv opret-sag [OPTIONS] PROJEKTNAVN [BESKRIVELSE]...

  Registrer ny sag i databasen.

Options:
  --db [prod|test]      Vælg en specifik databaseforbindelse -
                        default_connection i fire.ini bruges hvis intet
                        vælges.
  -m, --monokrom        Vis ikke farver i terminalen
  --debug               Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help                Vis denne hjælp tekst
  --sagsbehandler TEXT  Angiv andet brugernavn end den aktuelt indloggede

Her kommer en beskrivelse af hvad der forventes af input:

  • Options: Valgfrit. Valgmuligheder ses i hjælpeteksten.

  • Projektnavn: Obligatorisk. Kan fx være Fjernkontrol_af_SULD. Dette bliver navnet på dit regneark.

  • Beskrivelse: Valgfrit, men en god idé at beskrive nærmere hvad sagen indeholder, fx "Nivellement af skruepløkke samt lodrette bolte ved SULD samt fjernkontrol til 5D-punktet GRAV. Antenne IKKE opført."

Note

Hvis input består af flere ord, fx i projektnavn eller beskrivelse, skal disse indkaples i citationstegn (" "). Det anbefales dog IKKE at lave mellemrum i projektnavne.

I terminalen vil det se ud som dette, når der oprettes en sag:

(fire) C:\>fire niv opret-sag Fjernkontrol_af_SULD "Nivellement af skruepløkke og lodrette bolte ved SULD samt fjernkontrol til 4D-punktet GRAV. Antenne IKKE opført"
Sags/projekt-navn: Fjernkontrol_af_SULD  (aef7ae59-e2fd-4c5d-9bc1-99bc7ad82bb9)
Sagsbehandler:     B012349
Beskrivelse:       Nivellement af skruepløkke og lodrette bolte ved SULD samt fjernkontrol til 4D-punktet GRAV. Antenne IKKE opført
Opretter ny sag i test-databasen - er du sikker?  (ja/NEJ):
ja
Gentag svar for at bekræfte (ja/NEJ)
ja
Sag 'Fjernkontrol_af_SULD' oprettet
Skriver sagsregneark 'Fjernkontrol_af_SULD.xlsx'
Filen 'Fjernkontrol_af_SULD.xlsx' findes ikke.
Skriver: {'Notater', 'Filoversigt', 'Sagsgang', 'Projektforside', 'Nyetablerede punkter', 'Parametre'}
Til filen 'Fjernkontrol_af_SULD.xlsx'
Færdig! - åbner regneark for check.

Det ses, at der kommer en advarsel op. Da alt hvad der oprettes i databasen ikke kan slettes, er det en god idé at dobbelttjekke alt info man skriver til databasen. Hvis man er sikker på sit input, kan man svare "ja" til spørgsmålet. Hvis der svares alt andet, vil der ikke blive oprettet en sag i databasen.

Skrives der alt andet end "ja", får man valget om der alligevel skal oprettes sagsregneark (også kaldet projektfil). Hertil kan der svares "ja", og et excel-ark med filnavn som projektnavn oprettes i den mappe man kører kaldet i.

(fire) C:\>fire niv opret-sag Fjernkontrol_af_SULD2
Sags/projekt-navn: Fjernkontrol_af_SULD2  (b87e15e0-b0db-4388-9476-09d496ec0906)
Sagsbehandler:     B012349
Beskrivelse:
Opretter ny sag i test-databasen - er du sikker?  (ja/NEJ):
nej
Opretter IKKE sag
Opret sagsregneark alligevel? (ja/NEJ):
ja
Skriver sagsregneark 'Fjernkontrol_af_SULD2.xlsx'
Filen 'Fjernkontrol_af_SULD2.xlsx' findes ikke.
Skriver: {'Projektforside', 'Parametre', 'Filoversigt', 'Nyetablerede punkter', 'Notater', 'Sagsgang'}
Til filen 'Fjernkontrol_af_SULD2.xlsx'
Færdig! - åbner regneark for check.

Excel-arket åbnes, og der ses seks faneblade:

  • Projektside: Her kan man løbende indtaste relevant info for projektet.

  • Sagsgang: Her vil sagens hændelser fremgå, efterhånden som de forekommer.

  • Nyetablerede punkter: Her kan man indtaste de nye punkter, som er oprettet til projektet.

  • Notater

  • Filoversigt: Her kan man indtaste filnavnene på opmålingsfilerne. husk at definere stien, hvis ikke filen ligger samme sted som projektfilen.

  • Parametre

Hvert faneblad kan nu redigeres til det formål man ønsker.

Note

Når man laver sit kommandokald, skal man sikre sig der ikke eksisterer et projekt med det navn allerede, ellers vil fire brokke sig. fire kan ligeledes ikke skrive til et allerede åbent excel-ark.

Herfra kan man nu vælge at fortsætte til Trin 2 og foretage revisions-arbejde med nye data, eller gå til Trin 5a, hvor man udtrækker eksisterende observationer til regnearket baseret på en række søgekriterier, geometrifiler eller identer.

Trin 2) udtræk-revision

Note

Dette trin kan springes over, såfremt man kun skal lave en beregning.

Når vi er ude at tilse punkter, fx ifm. den kommunale punktrevision, kontrolleres det at punktets attributter (beskrivelse, lokation, bolttype osv.) er korrekt; hvis ikke skal de rettes til. Til det formål kan man kalde en kommando, der hedder udtræk-revision under fire niv:

$ fire niv udtræk-revision --help
Usage: fire niv udtræk-revision [OPTIONS] PROJEKTNAVN KRITERIER...

  Gør klar til punktrevision: Udtræk eksisterende information.

  Programmets primære funktion er at udtrække fikspunktsinformationer i
  forbindelse med punktrevision i kommunale vedligeholdsopgaver, men det kan
  også bruges til at redigere fikspunktsoplysninger og tilføje nye punkter og
  koordinater.

  Fikspunktsinformation udtrækkes ved at angive enten navne på
  opmålingsdistrikter eller individuelle punkter, eksempelvis::

      fire niv udtræk-revision SAG K-63 103-03 SKEJ RDO1

  De udtrukne punkter og tilhørende informationer er da at finde i et nyt
  regneark kaldet ``SAG-revision.xlsx``. Regnearket har kolonner med
  overskrifterne "Punkt", "Attribut", "Talværdi", "Tekstværdi", "Sluk", "Ny
  værdi", "Id" og "Ikke besøgt". For hvert punkt grupperes de tilknyttede
  informationer i blokke af rækker. "Attribut", "Talværdi" og "Tekstværdi"
  udfyldes med de relevante data. For at lette efterfølgende
  redigeringsarbejde er tekstværdier også at finde som kopi i "Ny værdi", da
  mange revisionsopdateringer kun kræver småjusteringer af eksisterende
  information.

  Ved udtræk af punkter via opmålingsdistrikt frasorteres punkter, der i
  udgangspunktet er irrelevante i en punktrevision. Det drejer sig om punkter,
  der har en eller flere af følgende tilknyttede attributter:

      ATTR:hjælpepunkt``
      ATTR:tabtgået``
      ATTR:teknikpunkt
      ATTR:MV_punkt

  Derudover frasorteres også punkter med en regionskode der ikke er dansk, fx
  REGION:SJ.

  Visse attributter gemmes ikke i regnearket da de sjældent skal ændres og
  primært er støj i punktrevisionsøjemed. Det er dog muligt at få dem med i
  udtrækket ved brug af ``--alle-attributter``.

  Attributrækker hvor der er sat et "x" i "Sluk"-kolonnen er ikke oprettede i
  databasen og skal betragtes som genveje til hurtig oprettelse af disse
  attributter i forbindelse indlæsning af revisionsændringerne. Bemærk også at
  "Id"-kolonnen er tom for disse rækker, hvilket betyder at attributten ikke
  findes i databasen.

Options:
  --db [prod|test]    Vælg en specifik databaseforbindelse -
                      default_connection i fire.ini bruges hvis intet vælges.
  -m, --monokrom      Vis ikke farver i terminalen
  --debug             Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help              Vis denne hjælp tekst
  --alle-attributter  Inkludér alle attributter

Det ses man skal definere to parametre:

  • Projektnavn: Som defineret i opret-sag. Indkapslet i " "

  • Kriterier: Enten ident eller opmålingsmålingsdistrikt. Her kan man fx. skrive 61-07 61-03 G.I.902 BUDP

I terminalen vil det se ud som følger:

(fire) C:\>fire niv udtræk-revision Fjernkontrol_af_SULD 61-07 61-03 63-10
Punkt: 61-01-00008
Punkt: 61-03-00001
Punkt: 61-03-00002
Punkt: 61-03-00003
Punkt: 61-03-00010
Punkt: 61-03-00801
...
Punkt: 63-10-09081
Punkt: 63-10-09082
Punkt: 63-10-09084
Skriver: {'Revision'}
Til filen 'Fjernkontrol_af_SULD-revision.xlsx'
Overskriver fanebladene {'Revision'}
    med opdaterede versioner.
Foregående versioner beholdes i 'ex'-filen 'Fjernkontrol_af_SULD-revision-ex.xlsx'
Færdig!

hvorefter punkterne udtrækkes og lægges i en ny excel-fil navngivet med "projektnavn"-revision.xlsx. Format er som vist nedenfor:

Udtræk data til punktrevision, excelvisning

I dette ark kan man nu rette attributterne til efter behov. Nedenfor er vist:

  1. ændring i lokationskoordinaten (LOKATION)

  2. rettelser for punkt 61-01-00008 i attributterne ATTR:beskrivelse, AFM:højde_over_terræn og ATTR:bemærkning.

  3. at punktet nu er et restricted punkt (ATTR:restricted) og dens GNSS-egnethed (ATTR:gnss_egnet)

  4. at punktet er besøgt ved at fjerne kryds i kolonnen Ikke besøgt

Udtræk data til punktrevision, excelvisning

Note

Attributter MED id indikerer at oplysningen er gemt og udtrukket fra databasen. Attributter UDEN id er endnu ikke oprettet i databasen.

Ved revision af mange punkter, er der oprettet en overblikskolonne, Ikke besøgt. Denne er født med et kryds ud for punktbeskrivelsen, da man derved kan tilføje excels filterfunktion, og filtrere de rækker væk uden et kryds. Pas på med ikke at sortere, da rækkerne så vil blive blandet. Efter filtrering kan man let se hvilke punkter man endnu ikke har været forbi... såfremt man husker at slette krydset fra de punkter man allerede HAR besøgt.

Trin 3) ilæg-revision

Note

Dette trin kan springes over, såfremt man kun skal lave en beregning.

Ændringer lavet i revisionsregnearket i trin 3 ovenfor lægges i databasen med kommandoen fire niv ilæg-revision.

$ fire niv ilæg-revision --help
Usage: fire niv ilæg-revision [OPTIONS] PROJEKTNAVN [BEMÆRKNING]...

  Læg reviderede punktdata i databasen.

  Ændringer i revisionsregnearket, udtrukket med ``fire niv udtræk-revision``,
  lægges i databasen med dette program. Programmet understøtter primært
  punktrevision som en del af kommunalt vedligehold, men også mere avancerede
  brugsscenarier understøttes. De typiske ændringer i en revision er
  tilføjelse, ændring eller fjernelse af en attribut, samt opdatering af
  lokationskoordinater. Herudover er det også muligt at oprette nye punkter og
  koordinater.

  Revisionsregnearket er struktureret så punkter og tilhørende attributter
  grupperes sammen i blokke af rækker. Hver blok separeres af nogle tommer
  rækker. Første række i en blok adskiller sig fra de resterende, da den
  indeholder punktets primære ident, lokationskoordinat og har i et
  nyudtrukket revisionsark "x" i kolonnen "Ikke besøgt". Hver række i en blok
  tilsvarer et objekt i databasen. I kolonnen "Attribut" angives hvilken type
  objekt der er tale om og hører en værdi med til denne attribut er den
  angivet i enten "tal-" eller "tekstværdi" kolonennen.

  Ændring af information om et eksisterende punkt, altså en typisk
  punktrevision, starter med at fjerne krydset i "Ikke besøgt" for det punkt
  der skal ændres. Krydset har to praktiske formål:

      1. Skabe overblik i omfattende revisionsregneark
      2. Øge effektiviteten af indlæsning, da kun punkter uden kryds tages i betragtning

  Hvis en attributværdi skal ændres angives den nye værdi i kolonnen "Ny
  værdi". For tekstattributter vil der allerede stå en kopi af den
  eksisterende værdi, så det er nemt at lave små ændringer. Ved indlæsning i
  databasen medtages kun rækker hvor "Ny værdi" afviger fra den oprindelige.

  Hvis en attribut skal fjernes, gøres det ved at sætte "x" i kolonnen "Sluk".
  Det resulterer i at attributten afregistreres i databasen så den ikke
  længere fremgår som en aktuel værdi. Attributten slettes ikke, så det vil
  være muligt at genoprette den i tilfælde af fejl.

  Hvis en ny attribut skal tilføjes, gøres det ved at tilføje en ny række hvor
  kolonnerne "Attribut" og, hvis relevant, "Ny værdi" er udfyldt.

  Når alle ændringer er udført gemmes og lukkes regnearket, hvorefter
  ilægningskommandoen køres::

      fire niv ilæg-revision SAG

Options:
  --db [prod|test]      Vælg en specifik databaseforbindelse -
                        default_connection i fire.ini bruges hvis intet
                        vælges.
  -m, --monokrom        Vis ikke farver i terminalen
  --debug               Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help                Vis denne hjælp tekst
  --sagsbehandler TEXT  Angiv andet brugernavn end den aktuelt indloggede

Herunder vises et eksempel på hvordan en revision indlæses i databasen:

(fire-dev) C:\>fire niv ilæg-revision Fjernkontrol_af_SULD
Sags/projekt-navn: Fjernkontrol_af_SULD  (aef7ae59-e2fd-4c5d-9bc1-99bc7ad82bb9)
Sagsbehandler:     B012349


Behandler 134 punkter
61-01-00008
    Retter punktinfo-element: ATTR:beskrivelse
    Retter punktinfo-element: AFM:højde_over_jordoverfladen
    Retter punktinfo-element: ATTR:bemærkning
    Opretter nyt punktinfo-element: ATTR:restricted
    Opretter nyt punktinfo-element: ATTR:gnss_egnet
61-03-00001
61-03-00002
61-03-00003
61-03-00010
...
63-10-09079
63-10-09080
63-10-09081
63-10-09082
63-10-09084

--------------------------------------------------
Punkter færdigbehandlet, klar til at
- oprette 2 attributter fordelt på 1 punkter
- slukke for 0 attributter fordelt på 0 punkter
- rette 3 attributter fordelt på 1 punkter
- rette 1 lokationskoordinater
Er du sikker på du vil indsætte ovenstående i prod-databasen (ja/NEJ):

Tast "ja" til ovenståede og bekræft med endnu et "ja" for at indsætte i databasen.

Det kan ske at der er blevet indtastet ugyldige værdier i regnearket. I så fald vil programmet skrive advarsler ud på skærmen og afslutningsvis komme med en fejlmelding der kan være lidt svær at forstå:

61-01-00008
    Retter punktinfo-element: ATTR:beskrivelse
    Retter punktinfo-element: AFM:højde_over_jordoverfladen
    FEJL: AFM:højde_over_jordoverfladen forventer numerisk værdi [could not convert string to float: '0,1'].
    Opretter nyt punktinfo-element: ATTR:restricted
    BEMÆRK: ATTR:restricted er et flag. Ny værdi 'fejl' ignoreres
    Opretter nyt punktinfo-element: ATTR:gnss_egnet
61-03-00001

I langt de fleste tilfælde er løsningen at bladre tilbage i programmets output, finde advarslerne og rette dem i regnearket. Herefter køres ilægningskommandoen igen.

Trin 4) ilæg-nye-punkter

Note

Dette trin kan springes over hvis ingen nye punkter er tilføjet

Nye punkter tilføjes i fanebladet "Nyetablerede punkter" i projektregnearket. Punkterne indlæses i databasen med kommandoen fire niv ilæg-nye-punkter. Programmet muligheder ses herunder:

$ fire niv ilæg-nye-punkter --help
Usage: fire niv ilæg-nye-punkter [OPTIONS] PROJEKTNAVN

  Registrer nyoprettede punkter i databasen.

  Nye punkter tilføjes i fanebladet "Nyetablerede punkter" i projektregnearket
  og et typisk kald vil være::

      fire niv ilæg-nye-punkter SAG

  Under fanebladet "Nyetablerede punkter" findes et antal kolonner hvor
  information om de nye punkter indtastes. En linje pr. nyt punkt. For at
  tilføje et punkt skal følgende kolonner være udfyldt:

  - Et foreløbigt navn
  - En længdegrad/Y, Nord (UTM eller grader)
  - En breddegrad/X, Øst (UTM eller grader)
  - En angivelse af fikspunktets type

  .. image:: ../workshop/figures/firenivilægpunkter.PNG :width: 800 :alt:
  Opret nye punkter, excel-visning

  De resterende kolonner kan også udfyldes, men den videre proces er ikke
  afhængig af dem. Det man ikke kan udfylde, er "Landsnummer" og "uuid", da
  det først genereres det øjeblik punktet lægges i databasen.

  Fikspunktstypen afgør hvilket interval landsnummerets løbenummer placeres i.
  Der kan vælges mellem følgende typer:

  - GI
  - MV
  - HØJDE
  - JESSEN
  - VANDSTANDSBRÆT

  Hvis et punkt angives som værende et GI-punkt får det tildelt både et
  landsnummer og et GI-nummer. Det næste ledige GI-nummer vælges automatisk.

  .. note::     Koordinater kan skrives både med UTM-format og med gradetal.
  ``fire`` genkender     selv formatet og konverterer til geografiske
  koordinater, som er standard i ``fire``.

  Under afmærkning kan følgende typer indtastes:

  1. ukendt 2. bolt 3. lodret bolt 4. skruepløk 5. ingen

  Ved oprettelse af punktet indsættes automatisk en ``ATTR:bemærkning`` med
  info om nyetablering i indeværende år af den givne sagsbehandler.
  Sidstnævnte fremstår som brugerens B-nummer medmindre andet er angivet med
  ``--sagsbehandler`` når kommandoen kaldes.

  Samtidigt med at punkter lægges i databasen opdateres sagsregnearket også.
  Når :program:`fire niv ilæg-nye-punkter` har kørt indeholder fanen
  "Nyetablerede punkter" også punkternes netop tildelte landsnumre og UUID'er.

Options:
  --db [prod|test]      Vælg en specifik databaseforbindelse -
                        default_connection i fire.ini bruges hvis intet
                        vælges.
  -m, --monokrom        Vis ikke farver i terminalen
  --debug               Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help                Vis denne hjælp tekst
  --sagsbehandler TEXT  Angiv andet brugernavn end den aktuelt indloggede

Et typisk kald vil være:

fire niv ilæg-nye-punkter projektnavn

Under faneblandet "Nyetablerede punkter" findes et antal kolonner hvor information om de nye punkter indtastes. En linje pr. nyt punkt. For at tilføje et punkt skal følgende kolonner være udfyldt:

  1. Et foreløbigt navn

  2. En længdegrad/Y, Nord (UTM eller grader)

  3. En breddegrad/X, Øst (UTM eller grader)

  4. En angivelse af fikspunktets type (vælg mellem GI, MV, HØJDE, JESSEN og VANDSTANDSBRÆT)

Opret nye punkter, excel-visning

De resterende kolonner må meget gerne også fyldes ud, men den videre proces er ikke afhængig af dem. Det man ikke kan udfylde, er Landsnummer og uuid, da det først genereres det øjeblik punktet lægges i databasen.

Fikspunktstypen afgør hvilket interval landsnummerets løbenummer placeres i. Hvis et punkt angives som værende et GI-punkt får det tildelt både et landsnummer og et GI-nummer. Det næste ledige GI-nummer vælges automatisk.

Note

Koordinater kan skrives både med UTM-format og med gradetal. fire genkender selv formatet og transformerer til geografiske koordinater, som er standard i fire.

Under afmærkning kan følgende typer indtastes:

  1. ukendt

  2. bolt

  3. lodret bolt

  4. skruepløk

  5. ingen

Ved oprettelse af punktet indsættes automatisk en ATTR:bemærkning med info om nyetablering i indeværende år af den givne sagsbehandler. Sidstnævnte fremstår som brugerens B-nummer medmindre andet er angivet med --sagsbehandler når kommandoen kaldes.

Trin 5) læs-observationer

Når man har lavet sin opmåling færdig, ender man med en råfil eller mere, som skal beregnes. Disse filnavne (og tilhørende sti) skal tastes ind i excel-arket under fanen Filoversigt med en opmålingstype (mgl eller mtl), en apriori-spredning (\(\sigma\)) og centreringsfejl(\(\delta\)).

Herefter GEMMES EXCEL-ARKET og man vender tilbage til terminalen for at lave kaldet læs-observationer (man behøver ikke at lukke sin projektfil, da der ikke skrives til denne i kaldet, men blot læses herfra). Lad os se hvilke parametre det har brug for:

$ fire niv læs-observationer --help
Usage: fire niv læs-observationer [OPTIONS] PROJEKTNAVN

  Importer data fra observationsfiler og opbyg punktoversigt.

  Observationsfiler fra målebilernes instrumenter tilknyttes projektet ved at
  registrere dem i sagsregnearkets "Filoversigt"-faneblad. Fanebladet har fire
  kolonner, "Filnavn", "Type", "σ" og "δ", der alle skal udfyldes for at kunne
  indlæse observationerne i regnearket til videre bearbejdelse.

Options:
  --db [prod|test]  Vælg en specifik databaseforbindelse - default_connection
                    i fire.ini bruges hvis intet vælges.
  -m, --monokrom    Vis ikke farver i terminalen
  --debug           Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help            Vis denne hjælp tekst

Her vises at den obligatoriske parameter er Projektnavn, hvilket i vores eksempel vil se således ud:

(fire-dev) C:\>fire niv læs-observationer Fjernkontrol_af_SULD
Importerer observationer
Fandt 61-10-00009
Fandt SUL4
Fandt SUL1
Fandt SUL2
Fandt SUL3
Fandt 61-10-09023
Fandt 61-10-09024
Fandt 61-10-09025
Fandt 0 tabte punkter blandt 8 observerede punkter.
Opbygger punktoversigt
Finder kote for 61-10-00009
Finder kote for 61-10-09023
Finder kote for 61-10-09024
Finder kote for 61-10-09025
Finder kote for SUL1
Finder kote for SUL2
Finder kote for SUL3
Finder kote for SUL4
Skriver: {'Observationer', 'Punktoversigt'}
Til filen 'Fjernkontrol_af_SULD.xlsx'
Dataindlæsning afsluttet. Vælg nu fastholdte punkter i punktoversigten.

Efter kaldet er færdigkørt, vil der være dannet tre nye filer;

  • en projektnavn-resultat.xlsx

  • en projektnavn-observationer.geojson samt

  • en projektnavn-punkter.geojson

De to .geojson-filer er til indlæsning i QGIS til visualisering af nettet. Se her for mere.

Når resultatfilen åbnes, ses to faneblade; et med observationerne og et med en punktoversigt:

Observationsliste

Bemærk kolonnen Sluk, som indikerer en mulighed for at udelade enkelte observationer i den videre beregning.

Punktoversigt

Bemærk også at nyetablerede punkter fra faneblad i projektfil fremgår med År lig 1800, Kote lig 0 og Middelfejl lig 1000000. I tilfældet her er et punkt etableret, men findes ikke i observationsfilen (Hjortholmvej 19), og det fremgår så også uden yderligere information.

Slutteligt står der i terminalen hvad man skal gøre som det næste: Dataindlæsning afsluttet. Vælg nu fastholdte punkter i punktoversigten. Så det gør vi!

Trin 5a) Udtræk eksisterende observationer til beregning

Som nævnt er det muligt at gå direkte fra sagsoprettelse til udtræk af observationer fra fire-databasen. Nedenfor er et eksempel på, hvordan dette kan gøres.

Når du har oprettet en sag som i Trin 1 ovenfor, kan du trække eksisterende observationer ud med kommandoen fire niv udtræk-observationer.

$ fire niv udtræk-observationer --help
Usage: fire niv udtræk-observationer [OPTIONS] PROJEKTNAVN [KRITERIER]...

  Udtræk nivellement-observationer for et eksisterende projekt ud fra
  søgekriterier.

  Kriterierne kan være både identer (landsnumre) og geometri-filer. Programmet
  skelner automatisk kriterierne fra hinanden. Kriterier, der ikke passer i
  disse kategorier, bliver vist i terminal-output og derefter ignoreret.
  Bemærk at data i geometrifiler skal være refereret til WGS84.

  **Eksempel**::

      fire niv udtræk-observationer SAG 125-03-09003 rectangle.geojson

  I et allerede oprettet et projekt, kan man fremsøge observationer inden for
  et givet tidsrum (fra og til), givet standard kvalitetskriterier samt
  observationsmetode og afstand til identer/geometri.

  Det er kombinationen af valgt nøjagtighed og metode, der afgør valget af
  kriterium, hvormed fundne observationer skal filtreres fra. Resultatet af
  søgningen er samtlige, aktive observationer i databasen, der opfylder
  ovenstående.

  Resultatet skrives til det eksisterende projekt-regneark i fanerne
  "Observationer" og "Punktoversigt".

Options:
  -b, --buffer INTEGER RANGE  Positiv afstand i meter fra geometri eller
                              identer.
                              
                              Et område på en bredde af bufferens størrelse
                              føjes til identers placering og geometrier, som
                              søgningen skal medtage under udvælgelsen af
                              observationer.
                              
                              Søgefremgangsmåden styres af, om `buffer` = 0 og
                              `buffer` > 0:
                              
                              For identer sker det på følgende måde:
                              
                                  `buffer` == 0: Fremsøg observationer med
                                  identen som opstillingspunkt.
                              
                                  `buffer` >= 0: Fremsøg observationer inden
                                  for `buffer` meter af identens placering.
                              
                              For geometrifiler sker det således:
                              
                                  `buffer` == 0: Fremsøg observationer på
                                  eller inden for geometrien.
                              
                                  `buffer` >= 0: Fremsøg observationer inden
                                  for `buffer` meter af geometriens omfang.
                                  [default: 0; x>=0]
  -n, --nøjagtighed [P|K|D]   Målenøjagtighed på observationer.
                              
                              Vælg mellem [P]ræcision, [K]valitet eller
                              [D]etail.
                              
                              Er nøjagtighed ikke angivet, bliver det mildeste
                              kriterium valgt (detail).
  -M, --metode [MGL|MTL]      Målemetode.
                              
                              Vælg mellem `MGL` (motoriseret geometrisk
                              nivellement) eller `MTL` (motoriseret
                              trigonometrisk nivellement).
                              
                              Er metode ikke angivet, søger programmet blandt
                              begge observationstyper.
  -df, --fra DATE             Hent observationer fra og med denne dato.
                              Angives på formen %d-%m-%Y.
  -dt, --til DATE             Hent observationer til, men ikke med, denne
                              dato. Angives på formen %d-%m-%Y.
  -ao, --alle-obs             Hent alle observationer til de adspurgte
                              punkter.
  --db [prod|test]            Vælg en specifik databaseforbindelse -
                              default_connection i fire.ini bruges hvis intet
                              vælges.
  -m, --monokrom              Vis ikke farver i terminalen
  --debug                     Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help                      Vis denne hjælp tekst

Herefter kan du fortsætte med resten af trinene i sagsforløbet fra Trin 6.

Trin 6) regn

Vi skal nu til at beregne nye koter til de observerede punkter. Det sker i tre skridt:

  1. Observationsindlæsning

  2. Kontrolberegning og

  3. Endelig beregning

Første skridt har vi allerede udført i afsnittet læs-observationer, ovenfor, som bl.a. gav os fanebladet "Punktoversigt". Det er her, i fanebladets søjle "Fasthold" at man markerer hvilke punkter der skal fastholdes i kontrolberegningen: Sæt et x ud for de punkter du vil fastholde, gem regnearket, vend tilbage til terminalen og kør fire niv regn:

$ fire niv regn --help
Usage: fire niv regn [OPTIONS] PROJEKTNAVN

  Beregn nye koter.

  Forudsat nivellementsobservationer allerede er indlæst i sagsregnearket kan
  der beregnes nye koter på baggrund af disse observationer. Beregning af
  koter med dette program er en totrinsprocedure. Først udføres en
  kontrolberegning med et minimum af fastholdte punkter, med henblik på at
  kvaliteteskontrollere det tilgængelige observationsmateriale. Er der ingen
  åbenlyse fejl i observationerne kan der fortsættes til den endelige
  beregning.

Options:
  --db [prod|test]  Vælg en specifik databaseforbindelse - default_connection
                    i fire.ini bruges hvis intet vælges.
  -m, --monokrom    Vis ikke farver i terminalen
  --debug           Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help            Vis denne hjælp tekst

Herfra ses at man igen skal bruge Projektnavn som parameter. Programmet afgør selv hvilken type beregning vi har med at gøre: Første beregning udføres som kontrolberegning, efterfølgende beregninger betragtes som den endelige beregning.

I terminalen vil det se således ud:

(fire-dev) C:\>fire niv regn Fjernkontrol_af_SULD
Så regner vi
Analyserer net
Fastholder 2 og beregner nye koter for 6 punkter
Skriver: {'Singulære', 'Netgeometri', 'Kontrolberegning'}
Til filen 'Fjernkontrol_af_SULD.xlsx'
Overskriver fanebladene {'Singulære', 'Netgeometri'}
    med opdaterede versioner.
Foregående versioner beholdes i 'ex'-filen 'Fjernkontrol_af_SULD-ex.xlsx'
Færdig! - åbner regneark og resultatrapport for check.

Det ses at der er valgt to punkter som fastholdt. Hvis der er subnet uden fastholdte punkter advarer FIRE om dette og foreslår et punkt til fastholdelse i hvert subnet.

Udover beregningsresultatet i projektregnearket genereres flere resultatfiler, bl.a.

  • projektnavn-resultat.xml (til intern brug for fire)

  • projektnavn-resultat.html

  • projektnavn-kon-observationer.geojson

  • projektnavn-kon-punkter.geojson

I .html-filen findes diverse statistik over udjævningsberegningen, som det underliggende kode (GNU Gama) genererer. Filen åbnes også default efter kørslen. De to geojson-filer kan bruges til at visualisere beregningen i fx QGIS.

I resultatfilen er der nu tre nye faner;

  • Netgeometri,

  • Singulære og

  • Kontrolberegning

Netgeometrien viser hvilke punkter er naboer til hvilke punkter, og man kan herfra se om der er blinde linjer (punkter med kun én nabo). Singulære punkter er punkter, som ikke er forbundet med de(t) fastholdte punkt(er), og der derfor ikke kan beregnes en kote til.

Kontrolberegningen viser det egentlige beregningsresultat. Kolonner er nu fyldt ud med nyberegnede koter, middelfejl og differencen fra gældende kote, og man kan lave sin endelige vurdering af beregningen. Er man ikke tilfreds med kontrolberegningen kan man slette fanebladet, rette de fastholdte punkter til i fanebladet Punktoversigt, og køre beregningen endnu en gang.

Fanebladet Kontrolberegning er indrettet på samme måde som Punktoversigt, og benyttes på samme måde - nu til at udvælge de punkter, der skal fastholdes i den endelige beregning.

På forhånd er de fastholdte punkter fra kontrolberegningen afmærket med x. Ved den endelige beregning fastholdes alle de punkter der har et vilkårligt tegn i "Fasthold"-søjlen i fanebladet Kontrolberegning. Dvs. alle dem, der allerede har et x fra kontrolberegningen, og derudover alle dem man selv tilføjer inden den endelige beregning udføres.

For at kunne skelne mellem de to klasser af fastholdte punkter anbefales det at benytte markeringen e (for endelig) for de yderligere punkter man vil fastholde i den endelige beregning. Derefter køres fire niv regn igen.

Denne gang vil resultatfanebladet hedde Endelig beregning. Er man ikke tilfreds med den kan man slette (eller omdøbe) fanebladet, tilpasse sine fastholdte punkter i fanebladet Kontrolberegning, og køre beregningen en gang til.

Efter den endelige beregning opdateres de to geojson-filer der blev genereret med fire niv læs-observationer, så beregningsresultatet også fremgår af disse. Det drejer sig om filerne:

  • projektnavn-observationer.geojson

  • projektnavn-punkter.geojson

Trin 7) ilæg-observationer

Observationer lægges i databasen med kommandoen fire niv ilæg-observationer:

$ fire niv ilæg-observationer --help
Usage: fire niv ilæg-observationer [OPTIONS] PROJEKTNAVN

  Registrer nye observationer i databasen.

  Observationer fra sagsregnearket lægges i databasen. Observationer med "x" i
  kolonnen "Sluk" udelades fra indlæsningen. Det samme gælder for
  observationer med indhold i "uuid" kolonnen. Uuid'et er et database-ID og
  betyder at observationen allerede er registreret i databasen.¨

  Ikke alt information i regnearket indlæses i databasen. De indlæste data for
  hver observation er

      1. Koteforskellen, "ΔH"     2. Nivellementslængden, "L"     3. Antallet
      af opstillinger, "opst"     4. Den empiriske spredning, "σ"     5. Den
      empiriske centreringsfejl, "δ"

  Herudover gemmes opstillings- og sigtepunkt, samt observationstidspunktet.
  Information om vind og vejr og kommentarer registreres ikke direkte i
  databasen. Denne information er dog tilgængelig i sagsregnearket, der lagres
  i databasen når sagen lukkes.

Options:
  --db [prod|test]      Vælg en specifik databaseforbindelse -
                        default_connection i fire.ini bruges hvis intet
                        vælges.
  -m, --monokrom        Vis ikke farver i terminalen
  --debug               Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help                Vis denne hjælp tekst
  --sagsbehandler TEXT  Angiv andet brugernavn end den aktuelt indloggede

Trin 8) ilæg-nye-koter

$ fire niv ilæg-nye-koter --help
Usage: fire niv ilæg-nye-koter [OPTIONS] PROJEKTNAVN

  Registrer nyberegnede koter i databasen.

  Koter fra sagsregnearket lægges i databasen. Koter med "x" i kolonnen
  "Udelad publikation" udelades fra indlæsningen. Det samme gælder for koter
  med indhold i "uuid" kolonnen. Uuid'et er et database-ID og betyder at koten
  allerede er registreret i databasen.

  Ikke alt information i regnearket indlæses i databasen. De indlæste data for
  hver kote er

      1. Koten, "Ny kote"     2. Spredningen på koten, "Ny σ"     3.
      Højdereferencesystemet, "System"     4. Beregningstidspunktet, "Hvornår"

  Herudover gemmes naturligvis hvilket punkt en kote hører til. Information om
  forskel mellem ny og gammel kote, samt estimeret opløfthastighed registreres
  ikke direkte i databasen. Denne information er dog tilgængelig i
  sagsregnearket, der lagres i databasen når sagen lukkes.

Options:
  --db [prod|test]      Vælg en specifik databaseforbindelse -
                        default_connection i fire.ini bruges hvis intet
                        vælges.
  -m, --monokrom        Vis ikke farver i terminalen
  --debug               Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help                Vis denne hjælp tekst
  --sagsbehandler TEXT  Angiv andet brugernavn end den aktuelt indloggede

Punktoversigten fra resultatarket indeholder den info, som skal lægges i databasen: Koter, middelfejl osv. Hvis der er punkter, som man ikke ønsker skal have ny kote, kan man sætte x i kolonnen Udelad publikation, som vist nedenfor:

Ilæg nye koter i database

På den måde fremgår punktet stadig i projektfilen og det er tydeligt at punktet er valgt fra ved koteopdateringen.

(fire-dev) C:\>fire niv ilæg-nye-koter Fjernkontrol_af_SULD
Sags/projekt-navn: Fjernkontrol_af_SULD  (aef7ae59-e2fd-4c5d-9bc1-99bc7ad82bb9)
Sagsbehandler:     B012349
Opdatering af DVR90 kote til 61-10-09023, 61-10-09024, 61-10-09025, SUL1, SUL3, SUL4
Ialt 6 koter
Du indsætter nu 6 kote(r) i prod-databasen - er du sikker? (ja/NEJ):

Trin 9) luk-sag

Når en sag er afsluttet skal den lukkes med fire niv luk-sag. Det er simpelt og mønsteret fra de andre fire niv-programmer følges:

$ fire niv luk-sag --help
Usage: fire niv luk-sag [OPTIONS] PROJEKTNAVN

  Luk sag i databasen.

  Efter endt arbejde med en sag skal den lukkes. Når en sag lukkes fremgår den
  ikke længere af listen over åbne sager (se ``fire info sag``) og det
  muligheden for at ændre i den ophører. Når en sag lukkes gemmes
  sagsregneark, observationsfiler, beregningsrapporter og GeoJSON filer i
  databasen, så disse ved behov kan findes i fremtiden.

Options:
  --db [prod|test]      Vælg en specifik databaseforbindelse -
                        default_connection i fire.ini bruges hvis intet
                        vælges.
  -m, --monokrom        Vis ikke farver i terminalen
  --debug               Vis debug output fra FIRE-databasen.
  --help                Vis denne hjælp tekst
  --sagsbehandler TEXT  Angiv andet brugernavn end den aktuelt indloggede

I praksis ser det ud som følger:

(fire-dev) C:\>fire niv luk-sag Fjernkontrol_af_SULD
Er du sikker på at du vil lukke sagen {projektnavn}? (ja/NEJ):
ja
Gentag svar for at bekræfte (ja/NEJ)
ja
Sag aef7ae59-e2fd-4c5d-9bc1-99bc7ad82bb9 for 'Fjernkontrol_af_SULD' lukket!

Visualisering i QGIS

For at få en grafisk visning af sit opmålte net, bruges QGIS. Man kan åbne QGIS enten via startmenuen i Windows eller ved at taste

> qgis

i sin terminal (såfremt det miljø man arbejder i har QGIS tilknyttet).

I trin 5) blev der genereret to .geojson-filer, en punktfil og en observationslinjefil. Disse to kan direkte indlæses i QGIS, fx vha. drag-and-drop. Nedenfor ses hvordan nettet i eksemplet ovenfor ser ud. Der er en række punkter der er målt imellem, samt et singulært punkt; det nyetablerede ved Hjortholmvej 19.

Netopbygning vist i QGIS

Der er blevet udviklet et plugin til QGIS, der hedder flame. Med dette bør det være muligt let at få vist punkter fra databasen i et brugbart regi. Fx kan man fremsøge alle punkter inden for en given kommune, et givent distrikt osv.

Pluginet er endnu ikke færdigudviklet og testet af, derfor afventer en nærmere gennemgang af det. Men der bliver udviklet på funktionaliteterne løbende og som behovet opstår.